Distriktskonference med fokus på Mental Sundhed

Dette års Distriktskonference d. 7. oktober 2023 er dedikeret til temaet Mental Sundhed for at fokusere på, hvordan vi som rotarianere – i et partnerskab med Headspace – kan gøre en forskel for unge med mentale udfordringer... hvis vi vil.

Enhver International præsident i Rotary vælger sit eget motto og fokusområde, som rotarianere i hele verden forsøger at efterleve. Dette års verdenspræsident Gordan McInally’s motto er ”Create HOPE in the WORLD”, og fokusområdet er Mental Sundhed – et emne, der i høj grad også præger den offentlige agenda i Danmark.  

Derfor dedikerer vi dette års distriktskonference til temaet Mental Sundhed for at fokusere på, hvordan vi som rotarianere – i et partnerskab med Headspace – kan gøre en forskel for unge med mentale udfordringer ... hvis vi vil.

På distriktskonferencen vil Poul Nyrup Rasmussen, protektor og stifter, Headspace og Trine Hammershøy, direktør, Headspace  fortælle om baggrunden for etablering af Headspace, udviklingen, og hvorfor arbejdet med unge i stigende grad er relevant.

Indlægget livestreames fra Distriktskonference i Distrikt 1461 i Odense.

Alle er velkomne.
Tilmelding til Distriktskonference og Årsmøde sker på Rotary.dk senest den 1. oktober 2023. 

På gensyn!
Britta Hedegaard
D1440 Distriktsguvernør

Kommentarer

(Ingen titel)