Rotary støtter fortsat Ukraine, og du kan stadig hjælpe (MobilePay 808069). Desværre er der flere steder i verden mennesker i stor nød, som også har brug vores hjælp.
Lige nu går mine tanker særligt til de mennesker i Tyrkiet og Syrien, der for få dage siden blev ramt af et voldsomt og ødelæggende jordskælv med fatale konsekvenser for mere end 15.000 mennesker.
Rotarys partnerorganisation Shelterbox er i gang med hjælp til de berørte områder. DU kan hjælpe ved at støtte Shelterbox. Donér i dag og hjælp med at yde livreddende hjælp til de millioner af mennesker, der er ramt af jordskælv og andre katastrofer rundt om i verden.
Se mere her:
https://bit.ly/shelterboxnu
DEI or DIE
Rotary International er verdens største erhvervsnetværk med et fokus på serviceprojekter og kulturudveksling, der arbejder for at fremme fred og velfærd i hele verden. De fleste større virksomheder har i dag meget skarpt fokus på DEI (diversitet, equity/lighed og inklusion), fordi de ved, at det styrker virksomhedens konkurrence-kraft, og hvis det ikke er klart for omverdenen, hvad de gør og hvordan de gør, så får de problemer med at tiltrække nye medarbejdere. I Rotary skal vi også kigge indad og sikre, at vi ikke blot tænker på og taler om DEI, men også udlever det efter bedste evne.
Hvorfor er det vigtigt, at vi har fokus på DEI?
- Refleksion over egen praksis: Rotary ønsker at være en organisation, der anerkender, værdsætter og fremmer mangfoldigheden blandt vores medlemmer og i samfundet omkring os. Fokus på DEI hjælper os med at reflektere over egen praksis og identificere mulige barrierer for inklusion.
- Forbedring af samfundsservice: Når Rotary inkluderer en bredere vifte af medlemmer med forskellige kulturer, erfaringer og perspektiver, styrkes vores evne til at udvikle samfundet omkring os og hinanden på en mere holistisk og effektiv måde.
- Fremme af samhørighed og samarbejde: DEI fokus hjælper os med at fremme samhørighed og samarbejde blandt medlemmer, da det understreger værdien af mangfoldighed og inklusion. Det styrker også vores fælles mission om at fremme fred og velfærd i verden.
- Styrkelse af Rotarys omdømme: Når vi i Rotary fokuserer på DEI, viser det vores engagement i at være en inkluderende og moderne organisation, der anerkender og tager hensyn til mangfoldigheden i verden. Det styrker Rotarys omdømme, og vil være med til at tiltrække nye medlemmer, der deler de samme værdier.
Udover at styrke vores egen organisation og kultur, tror jeg, at Rotary kan få en betydelig rolle i fremtiden i forhold til at hjælpe og rådgive andre virksomheder og organisationer omkring DEI, som en vej til bedre intern kultur, organisationsudvikling og innovation.
Derfor har vi nu valgt en forperson for DEI i distriktet. Det er Annette Friese fra Silkeborg Østre Rotaryklub.
Se videohilsen fra Annette Friese:
https://bit.ly/DEIorDIE
Kender du (historien om) klokken?
I 1922 organiserede amerikanske rotarianere en klubkonkurrence om højeste mødeprocent. De tabende klubber skulle sammen give den vindende klub en præmie.
New York City Rotary Club blev erklæret som vinderen og præmien var en klokke fra en populær patruljebåd. Klokken stod på træ fra ”HMS Victory”, som var Admiral Lord Nelsons fartøj i slaget ved Trafalgar i 1805.
Siden da har klokken, som bliver brugt på mange Rotary-møder i mange klubber verden over, repræsenteret orden og disciplin, lige som på skibet, og at det nu er tid til at guide os gennem ugens halvanden times møde. Klokken informerer os med sin lyd om starten på Rotary-mødet, på hvilket tidspunkt alle tilstedeværende skal rejse sig, lige som de også skal rejse sig ved mødets afslutning, for at hilse på det nationale og Rotarys flag.
Hammeren symboliserer den myndighed, der tillægges den rotarianer, som er valgt til den højeste stilling (præsidenten), og gennem ham/hende, påmindes de tilstedeværende om dennes autoritet. Når præsidenten overdrager embedet til sin efterfølger ved afslutningen af Rotary-året, giver de klokken et sidste slag og videregiver hammeren til deres efterfølger, som et symbol på overdragelse af myndigheden.
Hvorvidt I bruger en klokke på mødet eller hvad den repræsenterer for jer, er jeres sag. Rotary har mange gode traditioner. De som giver værdi og mening skal vi værne om. Men de som ikke gør, er måske i stedet blevet en dårlig vane, som vi bør ændre eller fjerne. Hvad er traditioner, og hvad er unødvendige vaner i din klub?
DU skal med til Manchester!
Du vil ikke fortryde det, hvis du gør. Men der er stor sandsynlighed for, at du fortryder, hvis du bliver hjemme.
Fredag d. 15. september til søndag d. 17. september inviterer Rotary International til Action Summit 2023 i Manchester. Også for Rotaractere og ROTEX.
Kort fortalt er Action Summit en komprimeret convention over tre dage med en god blanding af spændende oplæg, diskussioner, netværk, underholdning, fest og god mad. Og hvis du vil, mulighed for sightseeing og shopping, hvis de tager en dag eller to mere derovre.
På Action Summit Iceland 2022 var vi +500 deltagere fra 15 lande med oplægsholdere som f.eks. Islands præsident, en FN-ambassadør, virksomhedsledere, topledere fra WHO, Rotarys verdenspræsident og m.fl.
Du bliver inspireret, udbygger dit internationale netværk og får øjnene op for helt nye muligheder i Rotary, du ikke havde tænkt på tidligere.
Det kunne være fedt, hvis D1450 kunne samle en stor gruppe. Du er velkommen til at invitere din partner med.
Der er early bird priser frem til 16. april.
Se mere og tilmeld dig nu:
https://bit.ly/manchestersummit
Det sker lige om lidt …
25/4-23 kl. 15.45-17.00
Åbent online møde om ledelse
Sarah Møller Lundberg forfatter til bogen ”Lade os alle lede” gør os klogere på fremtidens flade organisationer, psykologisk tryghed og forandringsledelse. Mødet er gratis og åbent for alle, også gæster.
Sæt X i kalenderen – mere info følger.
13/3-23 kl. 19.00-21.30
Don’t Fear the Weird
Afstigmatisering af psykiske sygdomme er et vigtigt fokus. Mød ambassadører fra EN AF OS, og se de film D1450 har bidraget til udvikling af.
Få en gratis billet på:
https://bit.ly/dontfeartheWeird
29/4-23
Charity Bar X The Next Generation
Fede og inspirerende oplæg, netværk, mad, live musik og charity bar. For dem mellem 18 og 30, og os der føler os sådan.
Se program og tilmeld dig:
https://bit.ly/rotaractbar
20/4-23
Ny i Rotary
Udvid dit netværk samt din viden om Rotary og dine muligheder uden for egen klub.
27-31/5-23
Convention i Melbourne
Fed international Rotary-oplevelse. Kan stærkt anbefales.
Har du interesser inden for …
- Web
- PR
- markedsføring
- ledelse og organisationsudvikling
- eller jura?
Så kan du helt sikkert gøre en forskel i distriktet. Du behøver ikke at have en faglig baggrund eller erfaring indenfor feltet. Det vigtigste er din motivation, engagement og lyst til at lære.
Vi hjælper dig med at blive klædt på til jobbet og opgaverne løses ofte i samarbejde med flere andre spændende rotarianere.
Se alle funktioner du kan søge her:
https://bit.ly/funkd1450
NB: Tænker du, at du kan byde ind med andet end det som er beskrevet i de listede funktioner, så skriv til mig på Dg1450-2223 (at) rotary.dk. Så finder vi garanteret en anden måde du kan bidrage på.
Tillykke til os alle med distriktets nye e-klub!
E-klubben er nu en realitet.
Hvem kender du, der ikke passer ind i den faste møde-struktur i en almindelig Rotaryklub, men måske vil trives i et virtuelt netværk?
Kontakt Jane på tlf. 20 40 82 77 eller send en mail på jane (at) buhl-olsen.dk for mere info.
Se Janes præsentation af klubben her:
https://bit.ly/e-klub
Følg distriktet på Facebook og LinkedIn
Vi vil rigtig gerne have dig til at like og følge med der.
Der er faktisk mange gode historier fra medlemmer og klubber, som kan inspirere såvel andre medlemmer, som ikke-Rotarianere. Derfor må du også gerne opfordre dit netvæk til at følge med.
Facebook D1450:
https://bit.ly/FBD1450
LinkedIn D1450:
https://bit.ly/LID1450
Tak fordi du læste med. :-)
De bedste hilsner
Thomas Korsgaard
Distriktsguvernør D1450
dg1450-2223 (at) rotary.dk
Mobil 2710 1826
PS: I nær fremtid vil jeg forsøgsvis sende dig en række af korte nyhedsbreve. Det bliver nyhedsbreve du kan læse på under 2 min. til gengæld, vil de komme lidt hyppigere. Jeg håber, at du vil tage godt imod eksperimentet.