I begyndelsen af september startede distriktets kampagne på Facebook. Da var der ca. 460 følgere på "Rotary distrikt 1440"´s FB-side. Dette antal er på den korte tid steget til over 1200!
Klubberne blev bedt om at indsende nogle af de mange gode historier, som der er ude i klubberne. Online Synlighed har efterfølgende oplagt disse og styret dem efter ganske bestemte retningslinjer, således at annonceringen giver den bedste effekt for de personer og områder, som vi ønsker bør vide mere om Rotary.
Konkret har det givet mere end 90 henvendelser til klubber fra interesserede. Det er i denne forbindelse vigtigt at understrege, at disse er nøje orienteret om, hvilke regler, der gælder for et medlemskab.
Tak til alle de klubber, der indtil nu har medvirket, og på forhånd tak til de klubber, der er ved at starte op. De klubber, der endnu ikke har truffet en beslutning, bedes nøje overveje dette endnu en gang, idet der bliver en synergieffekt til gavn for alle i distriktet.