Grønland får hjertestarter-app som gave fra fire Rotaryklubber
’Rotary har atter været med til at gøre en forskel’, skrev PDG Per Nøddebo Nielsen fra Faxe Rk i kommentarfeltet på Facebook til presssemeddelelsen fra Rotary E-Club One of Denmark om, at fire Rotaryklubber, en fra Grønland og tre fra Danmark, har foræret det grønlandske Røde Kors, Kalaallit Røde Korsiat, en hjertestarter-app.
Med appen på mobiltelefonen vil man også i Grønland hurtigt kunne finde frem til den nærmeste hjertestarter for at redde liv i tilfælde af hjertestop i byområder, ude eller hjemme.
I Danmark administreres et lignende, om end større system af TrygFonden til brug for et korps af frivillige hjerteløbere.
De fire klubber er Nuuk Rotary Klub, Rotary E-Club One of Denmark, Hørsholm RK og Humlebæk-Nivå Rk.
Hjertestarter-app'en blev på et møde i Nuuk Rotary Klub i juni 2022 overdraget til det grønlandske Røde Kors.
App'en kommer på tre sprog: grønlandsk, dansk og engelsk.
Hjertestarter-app'en er første del, der er nået over målstregen i e-klubbens 'Projekt hjertestartere til Grønland'. Processen har været styret af e-klubbens projektudvalg, men med en teknisk arbejdsformand fra Hørsholm Rk.
App-projektet har fået støtte af Rotary Danmarks Hjælpefond ligesom producenten, firmaet Makeable ApS i Tilst, har bidraget med en Corporate Social Responsability-rabat, også kendt som social ansvarlighed.
Systemet har kostet 160.000 kr., der fordeler sig på: Nuuk Rk 40.000 kr., E-klubben 15.000 kr. plus noget aconto-opfølgning, Hørsholm Rk 10.000 kr. Humlebæk-Nivå Rk 10.000 kr. Producenten, Makeable ApS, har trukket 45.000 kr. fra som CSR-rabat, og Rotary Danmarks Hjælpefond har støttet projektet med 40.000 kr.
På mødet i Nuuk Rk kunne den aftrædende klubpræsident, vicekommunaldirektør Marie Fleischer, på vegne af de fire sponsorklubber overrækker app-ejerbeviset til sekretariatsleder Johan Barlaj fra det grønlandske Røde Kors, KRK.
(Overdragelsesbevisets tekst, der både er på grønlandsk og dansk, kan ses på linket https://www.rotary.dk/document/club/90933/download).
Johan Barlaj takkede på vegne af Kalaallit Røde Korsiat ’for initiativet, der er taget af de respektive Rotaryklubber’.
Han nævnte, at det er en ’vigtigt milepæl, der er nået’. – Det er vigtigt, at der er hjertestartere rundt omkring i Grønland, og det er også meget vigtigt, at borgerne ved, hvor hjertestarterne findes, sagde Røde Kors-repræsentanten.
Nu forestår så arbejdet med at finde GPS-koordinaterne til de allerede 150-200 hjertestartere i Grønland og få lagt dem ind på googlekortet. Til denne del, der kan udføres med brug af f.eks. smartphones, vil det grønlandske Røde Kors anvende frivillige unge.
Rotary E-Club One of Denmark har allerede doneret to hjertestartere med klimaskab, det ene som polarskab, til destinationer i Grønland. Den ene hjertestarter kom til Nuuk, den anden til Ummunnaq, små 500 kilometer nord for polarcirklen.
Den grønlandske hjertestarter-app ventes officielt lanceret i Grønland på den internationale hjertestarterdag den 16. oktober