Kurser og Seminarer

Vi tilbyder hvert år en række kurser og seminarer til Rotarianere i distriktet.
Nedenfor ser du alle disse tilbud.

Bemærk: Du skal være logget ind på din profil på rotary.dk for at bruge nedenstående links.

Rotary Leadership Institute

Vores flagskib af uddannelser. Rotary Leadership Insitute (RLI)er et kursusforløb over 3 lørdage, hen over 3 måneder, som vil lære dig mere om ledelse i en frivillig organisation. Samtidig vil du  lære meget mere om, hvad Rotary er. Du finder en grundigere  beskrivelse ved at følge dette link, hvor der også er henvisninger til kursusbrochure, datoer og tilmeldingsblanketter.

RLI Rotary Leadership Institute 

Rotary Leadership Institute - Graduate

Som en forlængelse på RLI gennemføres hvert år et landsdækkende seminar, som er en "overbygning" på RLI, nemlig RLI Graduate.

En forudsætning for at deltage, er at man har gennemført RLI, og da det er et landsdækkende kursus kan 6 personer deltage fra hvert distrikt, så vi samlet har 30 deltagere. Du har således mulighed for at få inspiration fra hele landet. 

Fokus på seminaret er "Forvandling af din Rotaryklub - at skabe fremtidige muligheder, uden fortidens begrænsninger"

Kurset afholdes på Fjelsted Skov Kro og Konferencecenter på Fyn, som et internat arrangement, fra fredag kl.18.00 til lørdag kl. 17.00.

CICO og sekretær kursus 2025

Velkommen til et skræddersyet kursus for Rotarys CICO'er og sekretærer

Forbered dig på at dykke dybt ned i din nye rolle med vores omfattende kursus, designet til at udstyre alle nye og erfarne CICO'er og sekretærer, med de nødvendige værktøjer og viden, for at varetage deres funktioner effektivt. Uanset om du er ny i din rolle, eller ønsker at opfriske dine færdigheder, tilbyder dette kursus en unik mulighed for at styrke din præstation og bidrage positivt til din klub.

Kursusoversigt:

Trin 1: Selvstudie Start din rejse med vores inspirerende og motiverende selvstudie, som du finder på dette link. Dette indledende trin forbereder dig på den fysiske deltagelse og sikrer, at alle kommer med en grundlæggende forståelse for kursusindholdet.

Trin 2: Fysisk kursus Mød os på Bygholm Landbrugsskole den 20. marts 2025 for en intensiv eftermiddag og aften, med praktiske opgaver og teoretisk undervisning. Husk din PC, da vi arbejder både praktisk og teoretisk, for at maksimere din læringsoplevelse. Kursusadressen er Hattingvej 49, 8700 Horsens, og vi kører fra kl. 17.00 til 21.00.

Trin 3: Webinarer Efter det fysiske møde fortsætter din uddannelse online, hvor du vil modtage yderligere support, og kan stille spørgsmål direkte til eksperterne. Disse webinarer giver dig løbende mulighed for at dygtiggøre dig inden for dit felt.

Yderligere informationer:

  • Datoer for webinarerne: Meddeles under trin 2.
  • Pris: 475 kr. pr. person, inkluderer alle materialer samt forplejning under det fysiske kursus.

Bindende tilmelding: Tilmelde dig gennem Rotarys system senest den 1. marts 2025. Dette sikrer din deltagelse, og tillader os at forberede den bedste oplevelse for alle involverede.

Dette kursus er ikke blot en mulighed for læring, men også en chance for at netværke med andre engagerede Rotarianere, og dele viden og erfaringer, som styrker både din personlige og professionelle udvikling inden for Rotary.

Vi ser frem til at byde dig velkommen og arbejde sammen om at styrke din rolle som CICO eller sekretær!

 

Dig og Rotary

Dette kursus kan være både en start som nyt medlem, eller en brusch-up aften for den Rotarianer der gerne vil vide mere om Rotary – altså - En aften med muligheder”.

Velkommen til et unikt mødested for både nye ansigter og velkendte medlemmer i Rotary. For begge parter vil en deltagelse i ”Dig og Rotary” starte eller give dit medlemskab et energiboost.

Kurset er designet til at udruste dig med viden, inspiration og netværk, der vil styrke dit medlemskab i Rotary.

Hvorfor skal du deltage?

  • Rotary muligheder: Dyk ned i de fundamentale værdier og den rige historie, der gør Rotary til noget særligt
  • Opbyg netværk: Udvid dit professionelle og personlige netværk ved at møde andre medlemmer fra dit distrikt
  • Få ny inspiration: Lad dig inspirere til at bidrage på nye måder, og udforsk de mange muligheder der er inden for Rotary.

Hvornår er det?

Dato og tidspunkt: 10.10.2024 i Holstebro, 4.2.2025 i Aarhus og 22.4.2025 i Esbjerg – kl. 17.00 -21.00

Hvad er på programmet? En interaktiv og oplysende aften vender, med fokus på at lære og videndele. Nyd en let anretning, mens du opdager alt det, som dit Rotary medlemskab kan tilbyde.

Deltag gratis: Vi tror på værdien af at investere i vore medlemmer. Derfor er kurset gratis for dig.

Sådan tilmelder du dig: Vent ikke for længe. Du kan tilmelde dig via vores hjemmeside eller direkte via e-mail til: dg1450-1920 (at) rotary.dk

Gå ikke glip af denne chance for at genopfriske dit engagement, eller starte din rejse i Rotary.

Foundation Seminar

Et medlem fra din klub, fx. jeres foundationansvarlige, gennemfører Grant Management Seminaret via http://msgfocus.rotary.org/c/11A1zP9tDXHJLcEKWs7gSFaCDRLg - du skal logge ind/sign in fordi kun Rotary medlemmer kan bruge funktionen.

Seminaret består af 9 kurser. Det varer i alt 2 timer og 45 minutter, men kan tages i bidder.

Ungdomstjenesten i distrikt 1450

Rotarys ungdomstjeneste indeholder rigtig mange forskellige programmer, som alle er spændende, men har hver sin målgruppe. Du kan se en oversigt over alle programmerne i denne oversigt.

Der er lavet en mere detaljeret beskrivelse af nogle af programmerne i denne oversigt

Hvis du ønsker flere oplysninger, f.libner (at) gmail.com (så send en mail), som vi gerne besvarer eller videresender til koordinatoren for det program spørgsmålet omhandler.

Klubudvikling og fremtidsplaner - målrettet din klub

Hvorfor klubudvikling

Fakta er, at vore klubber i forskellig grad risikerer at gå i stå, hvis vi ikke hele tiden undersøger, hvordan vi kan gøre klubberne lækre at være i, så vi kan fastholde vore medlemmer, og herefter har en så god klub, at vi vil anbefale andre at være en del af fællesskabet.

Hele Danmark kæmper med klubudvikling, så lad os alle stå sammen om at blive endnu stærkere klubber, med de aktiviteter på hylderne, som medlemmerne i den enkelte klub, ønsker at beskæftige sig med og ser som de vigtigste ting for dem.

Generelt, hvordan er et klubudviklingsforløb og praktik

Vi har igennem de seneste 4 år gennemført klubudviklingsforløb med halvdelen af klubberne i vores distrikt. Det er sket ved at samle klubberne og coache dem efterfølgende på digitale møder, hvorefter klubben efter nogle måneder står med en færdig fremtidsplan, klar til implementering i sin klub.

Det ændrer vi fremadrettet, så vi i stedet arbejder med den enkelte klub hver for sig.

Klubben skal kontakte medlemsudvalgsformand Jan Aagaard.

Her aftaler vi hvornår vi skal besøge klubben, og hvilke opfølgningsmøder der efterfølgende skal arrangeres, så vi efter at klubben sammen med distriktet har arbejdet med det i nogle måneder, kan gå i gang med at implementere fremtidsplanen i klubben.

Det betyder aktuelt, at vi fra distriktet tilbyder, at besøge klubben og taler med dem der skal stå for processen.

Det kunne være en projektgruppe på 3-5 personer, men vigtigt at Præsident, Præsident Elect og evt. Præsident Nominee er med i gruppen, da arbejdet går på at lave en fremtidsplan, der rækker 3 år frem, og på den måde vil dem der står i spidsen for klubben, kan tage det nødvendige ejerskab.

Vi kan præsentere oplæg, og lave et arrangement for bestyrelsen, der efterfølgende kan vurdere om ønsker og behov, og vi kan lave et arrangement for hele klubben, for at motivere, inspirere og vise hvordan det er gjort andre steder.

Alle 3 muligheder er til stede, så det er blot om at vælge hvordan man ser det bedst for sig selv og sin klub. Vi kommer gerne til flere møder, hvis behovet er der.

Nogle af de klubber der har gennemført forløb de tidligere år, skal måske gen-startes, mens andre er i en proces, som de skal holde i gang. Alle kan have brug for et supplerende besøg, for at understøtte arbejdet med at holde sig på sporet i forhold til de planer der er lagt. Hertil kommer klubber der endnu ikke har tænkt på at lave en klubudviklingsplan og så er der klubber som går så godt, at de ikke har behovet.

Den meget målrettede indsats vil give god effekt og det er blot at række du. Tilbuddet er gældende fra nu. Ring og lad os tage en snak om mulighederne i din klub.

Formand for medlems- og klubudvikling

Jan Aagaard

Tlf.: 2383 8844

Mail: dg1450-1920 (at) rotary.dk

Præsident Elect Trænings seminar og instruktionsmøde (Pre-PETS og PETS)

Disse seminarer er målrettet præsidenter og sekretærer i kommende Rotary-år.

På seminarerne bliver deltagerne klædt på til de administrative opgaver, der følger med funktionen, og ikke mindst træffer man ligestillede, der står overfor en ny opgave, og sammen med dem bearbejdes de opgaver, en indkommende præsident og sekretær kommer til at stå overfor.

De pågældende deltagere inviteres direkte via mail. 

RYLA / Rotary youth leadership award Seminar

Seminar for unge potentielle ledere mellem 20 og 30 år.

Et af Rotarys mål er at hjælpe unge mennesker med at udvikle deres lederevner og styrke deres selvtillid gennem intensive programmer.

RYLA Seminaret afvikles hvert år en weekend i november.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Hvor nedenstående links fører til kalenderen, skal du:
1: Klik på mødet, - du skal muligvis rulle lidt ned på siden
2: Klik på den blå knap: "Tilmeld"  
3: Klik på "GEM ÆNDRING" 

03.02.2024  Rotary Leadership Institute hold 18, modul 1 (separat tilmelding)

09.03.2024  Rotary Leadership Institute hold 18, modul 2 (separat tilmelding)

20.03.2024  CICO/sekretærkursus

06.04.2024  Rotary Leadership Institute hold 18, modul 3 (separat tilmelding)

18.04.2024  Dig og Rotary (aflyst)

07.09.2024  Rotary Leadership Institute hold 19, modul 1 (separat tilmelding)

10.10.2024  Dig og Rotary i Holstebro

05.10.2024  Rotary Leadership Institute hold 19, modul 2 (separat tilmelding)

09.11.2024  Rotary Leadership Institute hold 19, modul 3 (separat tilmelding)

15.11.2024 Rotary Leadership Institute - Graduate, hold 9

                   (deltagere der har gennemført RLI) - afvikles over 2 dage og afsluttes 16.11.2024

04.02.2025  Dig og Rotary i Aarhus

01.02.2025 Rotary Leadership Institute hold 20, modul 1 (separat tilmelding)

08.03.2025 Rotary Leadership Institute hold 20, modul 2 (separat tilmelding)

20.03.2025  CICO/sekretærkursus

05.04.2025 Rotary Leadership Institute hold 20, modul 3 (separat tilmelding)

22.04.2025 Dig og Rotary i Esbjerg