Indsendt af Klaus Kristian Jakobsen den 15.8.2018
Ungdomsudveksling i Egedal Rotary Klub 2018-19 er i fuld gang.

Egedal Rotary Klub har netop modtaget Eduardo (Dudo) fra Brasilien, som skal være hos Egedal Rotary Klub i dette udvekslingsår 2018-19. Eduardo skal leve og bo som en dansk dreng hos vores 3 fantastiske værtsfamilier. Han vil gå i skole og deltage i fritidsaktiviteter i lokalområdet. 
Vi har igen i år store forventninger til hans år. Ikke nok med, at han skal lære at være dansker og begå sig i danmark, så skal han naturligvis kunne forstå og tale dansk.
Eduardo har allerede inden ankomst haft danskundervisning, samt studeret hele Danmark via nettet. Han havde f.eks. lært sig selv vejen til skole via Google Map.

Samtidig har vi sendt Sebastian afsted til Mexico på sit livs eventyr. Sebastian bor i byen Villahermosa i det sydlige Mexico hos sine værtsfamilier. Han skal lærer at være mexicaner og naturligvis tale spansk. Vi vil igennem året følge Sebastian ved månedlig korrespondance, sociale medier og skype.

Læs meget mere på www.1470.dk

Sidste års udvekslingsstudenter Candy og Pernille er ved at finde sig til rette hjemme igen.  

Det var ikke uden blanke øjne og en klump i maven, at vi fik sendt vores allesammen Candy tilbage til Argentina - det blev ikke et farvel - men et på gensyn - for hun kommer helt sikkert igen på besøg. Hun er gået igang med hendes videre uddannelse. Der er ingen tvivl om hus savner Danmark rigtig meget - men er naturligvis også glad for at være tilbage hos venner og familie.

I starten af juli måned bød vi velkommen hjem til vores Pernille. Pernille har haft et fantastisk år i Peru. Hun er nu ved at finde sig tilrette igen her i vores lille Danmark og er startet på K-Nord i Frederikssund. 

Er du interesseret i at hører mere om ungdomsudveksling - Klik her