Hvordan skal jeg bo

Som Rotary udvekslingsstudent får du et stort netværk i dit nye land, bl.a. fordi du får mere end én værtsfamilie – de fleste bor hos 2-3 familier, mens de er ude.

Du bliver en del af familien på lige fod med de andre familiemedlemmer. Det betyder, at du - som derhjemme - skal hjælpe til med vaske op, lave mad, slå græs el.lign. Det betyder til også, at du kommer til at opleve familiens hverdag, kommer måske med på ferie - med andre ord du kommer til at opleve en anden måde at leve på på første række.

Da der ikke er to familier, der er ens, lærer du meget mere om dit nye land og de mennesker, der bor der, og du får langt flere forskellige oplevelser.

Selvom du skifter familie, fortsætter du på den samme skole og bliver boende i Rotary klubbens lokalområde. Det betyder, at du ikke behøver at savne dine ”gamle” familier, du kan bare tage hen og besøge dem!

Din lokale Rotary kontaktperson er din counsellor. Counsellor kan du altid gå til, hvis du får problemer, eller blot har brug for hjælp eller et godt råd.