Vi har været så heldige at få støtte fra Aarhus Nordvestre Rotary Klub til vores projekt i Frydenlund, et udsat boligområde i Aarhus kommune. Projektet omhandler en pigegruppe på 12-13 år, hvor størstedelen er med anden etnisk baggrund. Projektet har fokus på, at pigerne er fysisk aktive, - at styrke gruppens sociale relationer - samt sammenholdet og fællesskabet i gruppen.
Den økonomiske støtte vi har fået til projektet fra Aarhus Nordvestre Rotary Klub, har gjort en væsentlig forskel på de muligheder vi har haft med henblik på at gennemføre særlige aktiviteter og give pigerne nogle oplevelser, de ellers ikke ville have fået.
Vi har bl.a. givet dem oplevelser ved at præsentere dem for nye fysiske aktiviteter ved at tage dem med ud til de lokale muligheder der er i Aarhus, herunder diverse idrætsforeninger samt offentlige tilbud. Desuden har vi arrangeret kulturelle oplevelser i Danmark, som mange af pigerne ikke før har set og oplevet. Det har bl.a. været sommerhus tur ved Vesterhavet samt ture til Danmarks storbyer som København og Odense. Her har vi i den forbindelse også inddraget pigernes mødre ved indimellem at tilbyde dem at deltage, da vi økonomisk har haft muligheden. Vi kan se hvor stor en betydning det har givet både pigerne og mødrene at få en fælles kulturel oplevelse udenfor det lokale i Frydenlund og Århus.
Projektet er fortsat med en naturlig udskiftning af pigerne på baggrund af alder og deres interesser, som gør at gruppens dynamik ændres og vores tiltag tilpasses løbende.
De muligheder vi har fået via den støtte, har gjort at projektet er blevet beriget med nye ideer, da pædagogerne har haft muligt for at tænke i andre aktiviteter og ture end de ellers vil have haft. Det har givet et grundlag for at arbejde med gruppens sammenhold og fællesskabet i gruppen, som vi fortsat arbejder videre med.
Ane Størup, afdelingsleder Klubben Musvågevej