Jesper Andreassen er underviser i Historie og Samfundsfag holdt aftenens foredrag torsdag den 4. november.
Hvad er demokrati? Det er et meget komplekst område, men kan kort oversættes til ”folkestyre”. Tidligere var ordet negativt ladet og forbundet med ”pøbelvælde”. Vi fik et bud på en minimalistisk definition: ”Det konkurrencefyldte valg, der afgør hvem, der kommer i regering”.
Hvordan er den demokratiske udvikling globalt? Demokratiet er gået tilbage siden Murens fald, og vi ser flere statsledere koncentrere magten om sig selv og der er en tendens til stigende populisme i verden, med bevægelser, der samles om at gå imod det etablerede.
Er der sygdomstegn i Danmark? Jesper fortalte, at han og andre undervisere ser en stigende tendens til ligegyldighed om demokrati blandt unge, hvilket kan være et foruroligende tegn på sigt. Men for nuværende har vi høj grad af demokrati ifølge Freedom House, der blandt andet måler demokrati i verdens lande. Her scorer vi i Danmark 97 ud af 100 mulige parametre.
Kan demokratiet bestå? Og hvad er de største udfordringer/trusler for demokrati? Vi blev indført i Per Stig Møllers bud på fire trusler: Folkevandringer, en stigende ulighed, klimakrise og demografiske udfordringer med større forsørgerbyrde i den vestlige verden. Jesper havde to tilføjelser: Rusland/Kina samt sociale medier. Sidstnævnte giver grobund for fake news og splittelse i samfundet. Vi har ingen, der administrerer uenighed på de sociale medier og vi har en tendens til at samles med nogen, der mener det samme som os selv og det kan føre til splittelse og ekstremisme.
Vi fik til slut en forsigtig konklusion:
Har demokratiet - i den korte periode, det historisk har eksisteret - ikke altid været i krise? Vi er tilhængere af demokrati fordi det ind til videre har leveret frihed, fremdrift og høj levestandard, men hvis dette krakelerer, så falder folk fra.
2021-11-04 Anne Sloth-Egholmog Bo Eriksson
