Multidistrikt Danmark

På billedet ses Guvernørerne for Rotaryåret 2021-22. Fra venstre DG1470 Nicolai Wirenfeldt Asmussen, DG1480 Reinhard Sværke-Jessen, DG1450 Jane Mejlby Buhl-Olsen, DG1440 Jes Berg Gertsen, Rotary Danmarks formand 2021-22 og DG1461 Niels G. H. Hansen.

Rotary Danmark (RD) er et såkaldt multidistrikt godkendt af Rotary International (RI). På engelsk kaldet Danish Rotary Multidistrict Administration. Læg mærke til ordet ”administration”. RI ønsker ikke et bestemmende organ, der står over distrikterne og klubberne, men tillader en fælles administration af fastlagte opgaver bestemt af de 5 distrikter.

I praksis udfører RD de opgaver, alle 5 distrikter har besluttet med fordel kan udføres i RD regi. Her kan b.la. nævnes:

  • RD´s sekretariat
  • Drift og vedligeholdelse af fælles IT-system, medlemsdatabase og medlemsbog.
  • Samarbejde om Rotary Norden
  • Uddannelse og inspiration
  • Rotary Danmarks Ungdomsudveksling
  • Rotary Danmarks Hjælpefond

Det er værd at bemærke, at RD altså ikke står over distrikterne, men kun udfører de opgaver, der er pålagt af distrikterne på vegne af klubberne.

RD ledes af en bestyrelse, som består af Distrikternes Guvernører og Guvernør Electer, samt en formand valgt blandt past guvernørerne. 

Landssekretæren fungerer som sekretær for rådet og for forretningsudvalget.