Læs Rotary Norden på APP eller i en browser

LÆS ROTARY NORDEN PÅ APP

7.000 digitale læsere kan let gå over til apps og få en bedre læseoplevelse

Næsten 7.000 digitale læsere af Rotary Norden ser magasinet i pdf-versionen (2023), selv om de faktisk i stedet kunne bruge app-versioner.

Da app-versionerne er yderst brugsvenlige, er der god grund til at gøre tydeligt opmærksom på, at Rotary Norden kan læses på apps på både PCere med Windows 10 og på I-pads.

Derfor bruger vi i dette nummer plads på at opfordre flere af nordens rotarianene til at bruge de app-løsninger, som Rotary Norden har investeret i at introducere og har videreudviklet over flere år, så de i dag fungerer på et meget højt niveau.

Konklusionen om de knap 7.000 digitale læsere, som med fordel kunne bruge apps, kommer ud af en trafikanalyse, som dækker både pdf-versionen og app-udgaverne, som findes i både I-pad/I-phone, Android og Windowsudgaver.

Hovedtallene for antal unikke brugere på platformene ser sådan ud:

PDF-version på nettet 14.938
Alle tre apps tilsammen 778
Digitale brugere i alt 15.716

Med 15.000 brugere er det således op mod 25 % af alle abonnenter, der i dag er digitale læsere. Men det falder jo tydeligt i øjnene, at der er relativt få læsere, der bruger apps. For hver app-bruger er der 20, der læser magasinet i pdf-udgaven på internettet.

Det har noget med alder at gøre. Apps opfattes som noget yngre mennesker er mere fortrolige med, og tallene for analysen af Rotary Nordens digitale læsning bekræfter også dette:

App-brugernes fordeling efter alder:

18-34 år 61 %
35-54 år 28 %
65 år og derover 11 %

Det paradoksale er, at apps er både lettere at bruge og giver en bedre læseoplevelse, så app er den bedste løsning uanset alder.

45% på pdf selv om app er mulig

Endelig viser analysen, at en meget stor del af de digitale læsere, som godt kunne bruge apps, alligevel slår op i pdf-udgaven. 25 % af alle brugere af pdf udgaven ser den på browseren Mobile Safari, som findes i Apple Iphones og Ipads. 21 % af alle pdf-brugere har en pc med styreprogrammet Windows 10.

Begge grupper – og altså i tal op mod 7.000 – kan uden videre hente de apps, der giver en bedre læseoplevelse.

Derfor disse sider med lidt vejledning - og der er trin-for-trin hjælp at finde på Rotary Nordens hjemmeside. Redaktionen håber, at mange flere nu vil høste fordelene ved vores fine Rotary Norden apps.

Tekst Jens Otto Kjær Hansen

 

Men du kan også læse Rotary Norden i din browser ved at trykke her