Vocational Training Teams

Vocational Training Teams (VTT) er en gruppe af professionelle, der rejser til et andet land for at lære noget om deres profession eller for at lære lokale professionelle om specielle forhold.

Man kan indgå i et sådant team uanset om det er et District Grants, et Global Grants – der er dog forskellige krav eller betingelser for deltagelse i de enkelte Grants modeller:

District Grants:

Skal støtte Rotary Foun­dations mission og teamet kan sammensættes både med og uden rotarianere og en hvilken som helst alder. Projektets varighed og økonomi fastsættes af distriktet, der også kan tillade et vist mindre kulturelt eller socialt element sammen med den faglige træning. Der er ingen alderskrav.

Global Grants:

Teamets opgave skal ligge inden for et af de 6 fokusområder, opkvalificere enten teamets medlemmer eller det samfund, der nyder godt af indsatsen og i øvrigt opfylde betingelserne for deltagelse i et Global Grants.

Der kan gives støtte til rejse for mere end et team.

Teamet

skal bestå af i det mindste 2 medlemmer (rotarianere eller ikke rotarianere) med mindst 2 års erfaring inden for det valgte fokusområde og en Rotarianer som leder, der har ekspertise inden for fokusområdet, har international erfaring og almindeligt kendskab til Rotary. I visse særlige tilfælde kan en ikke rotarianer udpeges som leder.

Der er ingen alderskriterier, ligesom sponsorerne beslutter varigheden af projektet.

Sponsorerne beslutter længden af ”udstationeringen”.

Økonomisk budget:

mindst 30.000 US$.

Et succesfuldt VTT øger modtagersamfundets standarder og kvalifikationer, så de er i stand til at løse opgaver med henblik på at højne livskvaliteten.