En flot Toyota Aygo Cross kan blive din..
Ry Rotary har 2300 lodder til salg, og allerede her den 14. juni har vi solgt ca. 700 lodder, fortæller Hanne Fabricius-Haunstrup, som er ansvarlig for lotterisalget. Men vi udlodder også mange flotte præmier, og vinderchancen er stor.
Ry Rotary har været så heldig igen at få fat i en Toyota Aygo Cross, som er mikrobilernes svar på en SUV, Bilen er en populær sag. Kører over 20 km pr. liter og koster kun 590 kr. i vægtafgift pr. halvår.
Køb dine lodsedler online ved at bruge MobilePay nummer 882717.
Pris pr. lod 100 kr.
Online køb er en nem og hurtig måde at få fat i et lod på, fortæller Hanne Fabricius-Haunstrup. "Køberen overfører 100 kr. pr. lodseddel til MobilePay nummer 882717. Du skal huske at skrive dit mobilnummer og fornavn i kommentarfeltet, så Rotary og jeg kender afsenderen ( VIGTIGT). Herefter modtager online køberen en hilsen fra mig med billeder af de købte lodsedler, som også kan afhentes fysisk, hvis man ønsker det. Lodsedlerne opbevares af Rotary indtil vindernumrene udtrækkes. Er man en af de heldige vindere, henter man sit lod hos mig til oktober, så man kan fremvise loddet hos Rokkjær på Klostervej, når præmien skal udleveres. Enkelt og nemt".
Stor lokal opbakning til lotteriet
Lederen af Ry Rotarys projektudvalg Hanne Fabricius-Haunstrup oplever en stor opbakning til lotteriet med skønne præmier, som er godt for sjælen og velværet. "Udover bilen er der ren forkælelse med mulighed for at vinde gavekort med spisning på tre af de bedste restauranter i Ry og omegn som Knudhule Badehotel, Hotel Lyngdal og Hotel Ry", understreger Hanne. "Eller hvad med selv at handle ind for en større vindersum i de lokale butikker som Kvickly, SuperBrugsen eller via gavekort fra RY+. Dejlig mad og drikke fra butikker eller restauranter er flotte præmier foruden præmien fra Topas med en aktiv ferie i Toscana".
Overskud støtter både lokalt og internationalt.
Køberne, det vil sige primært borgerne i Ry har via lotteriet bl.a. støttet Natteravnenes arbejde i Ry, de unges E-sport, siddepladser ved havnepavillonen, kunstgave til det nye Fællesskabets Hus i Ry, nyt udsugningsanlæg på spillestedet Gnisten, ungdomsudveksling mv. I år har Ry Rotary desuden fokus på projekt Headspace, som er hjælp til mental sundhed for unge.
Internationalt har Ry Rotary med penge fra lotteriet tidligere støttet mobile klinikker i Mexico, opsparings-grupper og renovering af sundhedsklinik i bjergbyen Bukalasi, samt indkøbt af en tiltrængt ambulance og solcelleanlæg til lægeklinik nær Mbale i Uganda. Desuden doneret penge og hjulpet flygtninge fra Ukraine og via kontakter hos Lviv Internationale Rotaryklub etableret kørsel af fødevarer fra Ry og ud til en sultende befolkning nær fronten.
Et af Danmarks bedste lotteri med de største vinderchancer.
Hen over sommeren vil rotarianere med de røde trøjer traditionen tro sælge lodder ved supermarkeder i Ry, Låsby og Gammel Rye samt til havnekoncerterne. Hvert år bliver lodderne udsolgte før tiden, oplyser Hanne Farbicius-Haunstrup, som holder styr på lodsedler, penge og online salg. "Vi glæder sig til Ry by Night fredag den 31. maj, hvor salget af de 2.300 lodder starter med afsæt fra Rotarys nye telt, som er opstillet ved klostervej, hvor hovedgevinsten også præsenteres".
Foto: Privatfoto af bilen og salgchef Jakob Fenger fra Via Biler Toyota Silkeborg
Ry Rotary sender en stor tak til sponsorerne og glæder sig til sommeren 2024.
Måske møder vi dig, hvor du har lidt penge til overs til køb af et lod eller flere.
Husk du støtter et godt formål.
TAK FOR DIN STØTTE