Kresten Trolle er dommer ved retten i Horsens. Han er uddannet jurist fra Aarhus Universitet og har fungeret som dommer i Horsens i knapt tre år. Kresten Trolle har tidlige blandt andet været dommerfuldmægtig og konstitueret landsdommer ved Vestre Landsret, samt været chefkonsulent i Undersøgelseskommissionen om SKAT i 2019.
Vi fik indblik i de mange forskellige ca. 24.000 sager, som Retten i Horsens afgjorde sidste år.
Det kan mærkes, at politiet har fået flere ressourcer til at opklare sager. De senere år er der sket en gradvis stigning i sagerne, som samtidig opleves mere komplekse med krav om f.eks. udvisning, flere tiltalte i de enkelte straffesager, og flere nævningesager. Alt dette har bevirket, at sagsbehandlingstiderne er steget, og det kan gå ud over kvaliteten af dommene.
Tankevækkende er det, at Danmark er det land i EU, der bruger næst færrest penge på retsvæsenet, og samtidig er vi det land i verden, hvor vi har den højeste tillid til domstolene.
Det er også tankevækkende, at hvis sagsbehandlingstiden skal bringes ned på et acceptabelt niveau, vil det ifølge en rapport udarbejdet i 2022 af Copenhagen Economics kræve 1.4 mia. kr. i ekstra finansiering over en tiårig periode. Det forholdsvis lille beløb (omregnet 140 mio. kr. årligt) vil primært skulle bruges til at uddanne flere dommere.
Kresten Trolle er af den opfattelse, at den høje tillid til retsvæsenet i Danmark i høj grad skyldes vores lægdommerfunktion, der er den samlede betegnelse for domsmænd og nævninge.
Lægdommere er med til at dømme i straffesager, der kan give frihedsberøvelse. Det er kommunerne, der vælger, hvem der skal stå på en grundliste, der skal afspejle, hvordan befolkningen er sammensat. Landsretten udarbejder nævninge- og domsmandslisterne via lodtrækning blandt de indstillede på grundlisten.
For at blive lægdommer, skal man have dansk statsborgerskab, kunne tale og forstå dansk, samt være egnet, dvs. være ”ved sine fulde fem”, samt have en ren straffeattest.
En domsmand varetager funktionen over en fireårig periode og det er borgerligt ombud. I udgangspunktet har lægdommere den samme juridiske beføjelse som dommeren og man er med til at træffe processuelle afgørelser, f.eks. om der skal være lukkede døre og krav til bevisførelsen. Lægdommerne er også med til at fastsætte strafudmålingen, der typisk skeler til lignende sagers strafudmåling.
I Danmark har vi en klar adskillelse af den dømmende, udøvende og lovgivende magt, der skal forhindre magtmisbrug. Det kommer blandt andet til udtryk i, at domstolene er med til at sikre, at politiets sager er grundigt og tilstrækkeligt belyst.
Den lovgivende magt kan via lovgivning f.eks. ændre en strafskærpelse. Her er det væsentligt, at domstolene er grundige i læsning af forarbejderne til lovgivningen, der er vigtige i forhold til korrekt fortolkning af loven.
Foredraget sluttede med et eksempel på væsentligheden af dommeres integritet. I sagen, hvor DF-formand Morten Messerschmidt blev anklaget for at have svindlet med EU-midler og begået dokumentfalsk, måtte sagen gå om, da man mente, at dommeren havde ytret sig uheldigt politisk på Facebook og dermed var inhabil.
Kresten Trolles pointe var, at dommere skal være grundige i overvejelserne om evt. inhabilitet inden de påtager sig en sag, snarere end at dommerne begrænser deres ytringsfrihed, herunder politiske ytringer på sociale medier.
Venlig hilsen Anne
2023-05-08 Anne Sloth-Egholm (tekst) og Bo Eriksson (foto)
Hvis du er interesseret i at vide mere eller har spørgsmål til dette opslag så skriv f.eks. til Horsens Vitus Bering Rotary Klub på horsensvitusbering (at) gmail.com
#RotaryHorsensVitusBering
#RotaryHorsens
#Rotary
#ServeToChangeLives
#ServiceAboveSelf
#WeAreRotary
#PeopleOfAction
