Jette Seidenschnur er vokset op i Jehovas Vidner, og fortalte at det var 33 år med frygt som overskrift
- frygt for ikke at være god nok
- frygt affødt af at være anderledes
- frygt for Harmagedon (de sidste dage).
Jette var en del af Jehovas vidner fra 3- årsalderen, og som en del af Jehovas Vidner har man en travl hverdag. Man skal deltage i møder 3 gange om ugen plus et møde i hjemmet og dertil kommer opgaven med at gå på gaden og uddele "Vagttårnet"
Ved skolestart oplevede Jette tydeligt, hvad det ville sige at være en del af Jehovas Vidner. Forældrene opsøgte skolen og fortalte hvilke regler der gjaldt for Jette og hendes søster, som hun kom i skole sammen med. Ingen fastelavn, påske, pinse eller jul, ingen deltagelse i religionsundervisning, skolefester eller fødselsdage. Der var det rart at kunne være sammen med søsteren.
Jette ville gerne være skolelærer, men faderen forstod ikke, hvad hun ville bruge det til. Året var 1970 og i 1975 mente man dommedag ville indtræffe. så tiden skulle bruges til at forkynde for så mange som muligt. Moderen fik faderen overtalt, men der var pres på fra "de ældste" - "hvis du ikke tager dine børn ud nu, er det fordi du ikke tror".
I stedet kom Jette i en fotobutik, og det åbnede nye døre. Hun mødte andre mennesker, og forstod ikke hvorfor de skulle dø.
I Jehovas Vidner er der voksendåb, og det sker normalt i 13- 14-års-alderen, men som 16-årig var Jette stadig ikke døbt.
Hun blev forelsket i en ung mand, men da Jette ikke var døbt, måtte de ikke komme sammen, og det gav skubbet - hun blev døbt og siden gift, men dog ikke med denne unge mand.
I 1979 fik hun mulighed for at købe den fotohandel hun arbejdede i, men så trådte en række restriktioner i kraft, når det nu var hende, der ejede butikken. Vinduerne kunne f.eks. ikke længere pyntes til jul.
I ægteskabet fik hun to børn, og det gik op for hende, at hun ikke havde lyst til, at de skulle vokse op i Jehovas Vidner, så hun valgte at flytte fra manden og tage børnene med. Hun blev kontaktet af "de ældste", som gjorde hende opmærksom på, at det var ægteskabsbrud, og stillede en række krav. Hun skulle flytte tilbage til sin mand, hun skulle tage imod hjælp, hun måtte ikke se sin far (som tidligere var brudt ud af Jehovas Vidner), og hun måtte ikke have kontakt med sine verdslige venner. Derefter rejste Jette sig og gik, og efter 14 dage fik menigheden besked om, at Jette ikke eksisterer længere.
Jette ville gerne være "som os", men det havde hun lært var forkert, så hun fik brug for hjælp af en læge via psykiatrien. Mange som bryder med Jehovas Vidner, ender med at komme tilbage, fordi det er så svært. De første 2 år var de værste, men via kursus i personlig udvikling har hun formået at tilgive Jehovas Vidner.
Hun blev opfordret til at gå ind i politik, hvilket også er et stort skridt, da medlemmer af Jehovas Vidner ikke deltager i valg. Hun kom ind via en lokaleliste, og var i byråd 16 år og en del af årene som viceborgmester. Brystkræft satte stopper for den politiske karriere, men ikke for aktivitetsniveauet.
Hendes børn er ikke medlem af Jehovas Vidner, selvom de via deres far er vokset op også med den del.
Jette er taknemmelig for det liv, hun har fået, men hun savner selvfølgelig sine søskende, som hun ingen kontakt har med.
2023-11-03 Anna Marie Illum