En fantastisk spændende aften i selskab med Brian Andersen, der fortalte levende om opvæksten i en familie, der var optaget af speedway, om egen karriere og om næste generation, der allerede er på vej.
Brian er født i 1971, og han startede med at køre speedway som 12-årig. I begyndelsen var det svært, men en lille pedaljustering gav pludselig et gennembrud, og storebror, som havde været bedst indtil nu, blev overhalet. Allerede i 1991 vandt han VM for juniorer, og i både 1995 og 1999 det danske mesterskab.
På det tidspunkt var England stedet, hvis man skulle være professionel, og Brian blev professionel i 1997. I det første løb satsede han for hårdt, og fik ødelagt cyklen, men det lykkedes ham alligevel at få en cykel gjort klar, så han kunne deltage. Lønnen i speedway er skruet sådan sammen, at du starter med 0 kroner og derefter bestemmes lønnen af, hvor mange point, du kan skrabe sammen, så det er vigtigt at gennemføre.
Brian bosatte sig i England sammen med sin kæreste og senere kone, men der er meget rejseaktivitet forbundet med at være professionel, idet løbene hele tiden afvikles i forskellige lande.
Brian klarer sig godt i grandprix’et, og et enkelt år vinder han og et andet kommer han på andenpladsen efter Hancock. Et år gik det dog galt. Der skulle køres i Sverige, og vejret var dårligt. Brian får ikke kørt ret meget mere end 30 meter, så ryger han over styret og har brækket kravebenet. Han kommer på hospitalet, men da der ikke rigtig skete noget, lod han sig udskrive og fik fat i en læge i Århus, som kunne operere ham for 35.000 kroner. Derefter videre til et løb i Polen. På grund af dopingregler var det skrappeste middel han måtte tage panodiler - også her var banen dårlig - og efter det første løb, fik Brian fat i banelægen. Her fortalte Brian levende om, hvordan han fik en sprøjte og også om Gundersen reaktioner - "Jeg skal ud og ryge". På trods af vilkårene blev det til en 6. plads.
Brian kørte i yderligere 5 år, men karrieren levede ikke op til forventningerne. I 2002 flytter familien til Sverige, og efter en skade i 2002, som gav en diskusprolaps i nakken stoppede karrieren, og i stedet begyndte han at lave motorer for andre kørere.
I 2004 vendte de hjem til Danmark og fik tilbud om at købe et speedwayværksted, hvilket han endte med at gøre sammen med sin bror. Både Brian, faderen og broderen er uddannet maskinarbejder. Firmet hedder BAR-Engineering og arbejder med tuning og service af speedwaymotorer for mange forskellige speedwaykørere og import og salg af GM-motorer og diverse andet.
I 2008 kom sønnen Mikkel til, og det varede ikke længe inden han også ville køre speedway. Han startede som 4-årig. I dag er han 13 år og allerede første gang han deltog i DM kom han i finalen og endte med en 14. plads.
Sidste år blev han europamester på 85 ccm og i år blev det til et verdensmesterskab. Han har også vundet DM to gange. Nu skal han på en større maskine, og han har allerede fået tilbudt en tysk kontrakt.
Det er en rå sport og man er nødt til undgå alt for mange skader. Cyklen skal hele tiden geares efter banestørrelse og vejrforhold. Det er ikke hestekræfterne der afgør om man vinder. Cyklen skal bygges til manden og banen og resten er talent.
Der er meget træning, vedligehold af maskinen, rengøring af maskine osv - og det mest spændende og det, der giver adrenalinkicket, varer kun et minut.
2021-11-26 Anna Marie Illum og Bo Eriksson
