En sådan udredning kræver en henvisning fra lægen, og bemærkningen "Du er jo ikke dum", var lægens umiddelbare reaktion. Det fortæller noget om de fordomme, man kæmper med - at ADHD nærmest er en dumhedsdiagnose. Måske er det affødt af, at netop denne opmærksomhedsforstyrrelse kan føre til, at man ikke får lært nok, fordi man hele tiden ryger ud af kontekst. Impulser udefra tager over, så man lærer ikke det man skal.
Troels kan i dag se, at han allerede som barn udviste tydelige tegn bl.a. i forhold til hyperaktivitet, hvor han fortalte om mosterens bryllup, der foregik i en gymnastiksal. Et scoop for ham, men måske ikke for brudeparret og gæsterne.
Troels kom til skolepsykolog, men det førte kun til diagnosen ADO (almen dårlig opdragelse).
Troels beskrev nogle af de udfordringer denne forstyrrelse giver
- hyperfokusering, hvor alt andet lukkes ude. For Troels var det i en lang periode Anders Ands Jumbobøger
- ikke at kunne vente (det man har på hjerte, skal ud med det samme)
- manglende tilstedeværelse (man bliver optaget af det, der foregår et andet sted)
- fysisk uro (har brug for at have noget mellem hænderne f.eks. ved menighedsrådsmøder)
De strategier, Troels har benyttet sig af, er f.eks.
- selvmedicinering ved hjælp af kaffe, som hos ham virker beroligende
- eliminere forstyrrelser ved afgrænsning - under studiet ved hjælp af lyd
- at vide hvornår man er god og hvornår man bliver god - altså viden om, hvordan man reagerer
Troels genfortalte derefter historien om "Den grimme ælling", hvor pointen med, at ællingen ikke forstår, hvad den har gjort forkert, sådan er det ofte, hvis man har ADHD, man ved ikke, hvad det er man gør forkert, og man ved ikke, hvorfor man ikke er som de andre og kan gøre som dem.
Hvis man ikke får hjælp, forbliver man måske "Den grimme ælling", men hjælpen kan bestå i accepten af, at forskellighed ikke betyder, at du ikke er noget værd. En diagnose kan hjælpe dig til at forstå dig selv og hjælpe dig af med skammen.