Et af grundprincipperne i Rotary er, at ledelsesfunktionerne skifter en gang årligt. I Dragør Rotary Klub sker det i juni måned samtidig med en fest, der afslutter det seneste Rotary-år.
Så her efter sommerferien er det en ny bestyrelse, som leder klubbens aktiviteter i det kommende efterår, vinter og forår. Det sker under ledelse af klubbens femogfyrretyvende præsident, Jacob Høygaard Bruus , som sammen med hustruen Hanne Rimmen slog sig ned i Dragør for nogle år siden.
”Jeg har tidligere været Rotarianer og medlem af en Rotary Klub i Nordjylland, så det var nærliggende for mig at søge nye bekendtskaber her i Dragør gennem Rotary,” siger han og tilføjer:
”Dragør Rotary Klub har i dag meget engagerede og imødekommende medlemmer med imponerende karriereforløb. Gennemsnitsalderen er kraftigt på vej nedad med nye medlemmers optagelse.”
”Et af fokusområderne for det kommende Rotary-år er at tilbyde et meningsfuldt og inspirerende netværk for erhvervsaktive dragørborgere. Typisk dem, som har store børn, der kan klare sig selv, så far og mor kan begynde at engagere sig i nye fællesskaber,” siger Jacob.
Hvorfor blive medlem af Dragør Rotary?
● Udvid dit professionelle netværk
● Engager dig i lokalsamfundet
● Del erfaringer med erfarne erhvervsfolk
● Deltag i spændende arrangementer og debatter
● Vær med til at gøre en positiv forskel for dem, der behøver hjælp ude i verden
Hvis du vil besøge Dragør Rotary Klub eller høre mere, er du velkommen til at kontakte den nye præsident på jacob.bruus (at) veolia.com eller 60 55 10 22.