Hjemmesiden, som du netop er på, støttes af de sociale medier, og der er rigtig mange muligheder til at følge Rotary og Distriktet også på Facebook og LinkedIn.
På www.rotary.dk er i øverste menulinje i sommer kommet "Åbne Rotarymøder". Her kan du finde og følge møderne i andre klubber; f.eks. naboklubberne i dit område.
Følger du med på Rotary Internationals hjemmeside www.rotary.org? Her finder du mange nyheder, inspiration til ny viden og træning, PR materiale mv. Har du ikke allerede en profil på rotary.org oprettes profilen nemt ved anvendelse af dit internationale medlemsnummer.
På Facebook har mange klubber deres egen profil som viser de mange aktiviteter.
Følg f.eks. naboklubberne og få inspiration og følg Distriktets profil "Netværk med mening - Rotary 1470".
Skriver du søgeordet "Rotary" finder du blandt andet Rotary Danmarks Hjælpefond, Rotary Danmark, Rotary International, Rotary Zone 17 and 18. Alle inspirerende profiler at følge.
På LinkedIn finder du Distriktets nye profil "Rotary Region Hovedstaden". Lad os bruge denne profil til at synliggøre Rotary og Distriktet.
Og ligeledes finder du mange Rotary profiler med inspiration til aktiviteter. Prøv at skrive Rotary som søgeord og kom Verden rundt - begynd f.eks. med Rotary Region Hovedstaden, Rotary Danmark og Rotary International.
Deres er masser at muligheder og inspiration. Find og brug dem og bliv inspireret i dit og klubbens virke.
Peder Jon
Distriktsguvernør