Folkekirkens nødhjælp er en dansk, trosbaseret civilsamfundsorganisation, som i 1922 blev grundlagt af repræsentanter fra den danske folkekirke. Visionen er en verden fri for sult, fattigdom og undertrykkelse. Folkekirkens nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød.
Foredraget gav en kort gennemgang af historien fra 1922 til i dag, indblik i hvilke indsatsområder, der arbejdes med og endelig nogle af resultaterne.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med det globale netværk ACT Alliance (Action by Churches Together) i mere end 140 lande – primært i Afrika, Mellemøsten og Asien.
I 2020 nåede organisationen op på 889 mio. kr (netto), og 85,8% af disse penge går til udviklings- og katastrofearbejde, 7,7% til oplysning og indsamling og 5,7 % til sekretariatsudgifter.
Aftenens præsentation findes som fire PDF-filer i resumé under mødet i mødekalenderen.