Først hørte vi historien og Søren Knudsen, - museets grundlægger. Inspirationen til stedet fik han i sine unge år, hvor han gik på valsen som ung malersvend. Han var ivrig museumsgæst og så, hvordan gamle bygninger blev restaurerede og anvendt til opbevaring af historiske genstande.
Hjemme igen opførte han et hus - Hildesheim - i 1906. Huset er inspireret af meget af det han så på sin rejse. Midt på gårdspladsen er et lille udendørs badekar, som Søren Knudsen benyttede flittigt om sommeren. Han var naturist, vegetar, og mente landbrug var dyrplageri og mælk var gift. Han kom derfor også lidt på kant med den lokale befolkning. Da en gammel gård i Glud - det ældste bindingsværk - skulle rives ned, fik han lov til at flytte det, og det blev starten på Glud Museum. Ved hans død i 1955 rummede museet otte landbygninger, som han havde flyttet og genopbygget på gården.
Søren Knudsen kunne male, bygge, tegne og flytte huse, men de sociale kompetencer var det så som så med. Han var gift hele 3 gange og fik i alt 7 børn.
Da han var cirka 40 år, fik landsbyens beboere overbevist politimester og dommer i Horsens om, at han var sindssyg og skulle tvangsindlægges. Han blev indlagt på psykiatrisk hospital i Aarhus. Han var indlagt i flere omgange, og det første til stigmatisering og gjorde livet svært for ham, hvilket blandt andet kan ses i mange af de figurer og tegninger, som man kan finde på museet.
Efter Hildesheim gik vores tur til Østruphuset - en oprindelig firlænget gård fra 1687. Til gården hørte en lang række små jordstykker, men da landbruget på den tid ikke var særligt effektivt, blev der ikke penge til kistebunden. Ved at gå rundt i huset fik vi et indtryk af det liv, der blev levet, og vi hørte om et liv, der hovedsageligt bestod i arbejde fra solen stod op til solen gik ned. Man blev født som bonde og man døde som bonde.
Næste besøg var Marthas hus. Da hoveriet ophørte, manglede de store gårde arbejdskraft, og her opstod husmændene. De boede i et lille hus og betalte lejen for huset ved at arbejde på herregården. Et husmandssted gav mulighed for et mikrolandbrug med stald og en lille smule jord og en abildgård. Huset som vi så, havde Martha boet i indtil 1991!
Rundturen sluttede med den store gård, som blev flyttet i 80érne. Gården var oprindelig bygget i 1811, men i 1928 blev dem totalregistreret, hvilket gjorde det muligt at genopbygge den, som den havde set ud. Gården fortæller også historien om at gå fra kornavl til landbrug med køer og grise med eksport af bacon og smør. Andelsbevægelsen opstod. De sociale forskelle mellem tjenestefolk og gårdejerne es blandt andet ved, at tjenestefolkene nu havde karlekammer ved siden af stalden og tjenestepigerne ved siden af bryggerset.
Som det kan ses omfattede rundturen kun en mindre del af de mange gårde og huse, som Glud Museum består af, og kigget ind i de huse vi besøgte gav appetit til at kunne fordybe sig ved et genbesøg.
Anna Marie Illum, Birgit Offersen og Flemming Romme Hansen
