Glostrup Vestegnens Rotary støtter Para sporten hos Glostrup Karate Klub

Indsendt af Karl Ib Roed Sørensen den 3.10.2021
Rotary er ikke kun en verdensomspændende forening, hvor erhvervsledere mødes, men er også en forening med et socialt sigte.

Vores slogan “Rotary er en del af livet” fornægter sig ikke. Denne gang gælder det Glostrup Karate Klub, en non profit karateklub hovedsageligt for familier.

Her dyrkes den mentale, filosofiske og fysiske karate med det formål at få en sund stærk, smidig krop og et robust sind. Ikke mindst det sidste er et af Glostrup Karate Klubs formål. Det gælder især for grupper af børn og unge med udfordringer som manglende selvværd , familie-/og skolemæssige forhold, angst, depression, ADHD og autisme m.m.


Her er mobning no go!

Coronaen har medført at foreningen er blevet udfordret både socialt , træningsmæssigt og økonomisk. Her er det så at vi i Rotary gør en forskel og nu støtter klubben med donationer til nye flotte klubdragter og andet karateudstyr, samt med støtte til stævne afholdelser, således at de igen kan afholde og deltage i Para karatestævner, hvor børnene og de unge kan bruge de flotte dragter, udtaler præsident Karl Ib Roed Sørensen