Kirsten Berntsen og John Bech Hansen fra Fredericia sidder begge i Fredericia kommunes grønlandsudvalg. John Bech Hansen som formand.
Ilulissat i Grønland er Fredericia kommunes venskabsby, og John Bech Hansen startede med en kort introduktion, hvor han blandt andet viste, hvor meget Grønland fylder, hvis den lægges ind over det europæiske kontinent. Han har selv tidligere været ansat på Grønland som chef for kultur- og fritidsområdet, og med et geografisk område på ca. 1000 km fra den ene ende til den anden, var det fly og helikopter, hvis man skulle frem. Selv det kunne jo undertiden heller ikke lade sig gøre og en medarbejder sad f.eks. fast et sted i 3 uger, fordi vejret ikke tillod flyvning.
Da kommunen skulle vælge, hvilken by i Grønland, der skulle være venskabsby, havde døvelærer Marie Andersen et afgørende ord. Hun havde via sit arbejde været i Grønland flere gange, og hun var ikke i tvivl. Indtil 1969 var forbindelsen mere af formel karakter, men i 1969 tog Ilulissat initiativ til et mere konkret samarbejde. Baggrunden var, at man ønskede at styrke det danske sprog i skolerne for at kunne give børnene bedre uddannelsesmuligheder fremover. Det grønlandske sprog tales kun af ca. 50.000 mennesker, så det er nødvendigt med mindst et fremmedsprog.
Projektet gik ud på, at grønlandske børn fra 5. klasse i Grønland kunne bo i Fredericia ca. 3 mdr. hos private familier og følge familiernes børn i skole for at udvikle og styrke det danske sprog.
Første gang var der tale om 52 børn, og opbakningen fra familierne i Ilulissat var stor. Det koster familierne ca. 1500 kroner, og hvis det kniber med det, kan man få hjælp. Resten betales af Ilulissat kommune og Fredericia kommune. Aldersgruppen blev valgt af flere grunde. Man ville helst ikke over i teenagegruppen og prisen på en flybillet ændrer sig også drastisk, når man går fra en alder på 11 år til 12 år.
I begyndelsen var der udelukkende tale om indkvartering og skolegang i Fredericia Kommune, men det er siden blevet udvidet til omkringliggende byer og skoler. Det har undertiden været en udfordring i forhold til skolerne, men der er blevet fundet løsninger. Børnene bliver ikke indskrevet, men er med på en gæsteordning, og lærerne har ikke skullet gøre noget ekstra i forhold til børnene.
Da projektet startede, kunne børnene en del dansk, men i dag er danskkundskaberne markant dårligere. Det grønlandske skolesystem er ikke meget forskelligt fra sted til sted, og grønlænderne flytter en del rundt, så undervisningen kommer nemt til at savne en rød tråd.
I dag kan man tydeligt mærke, at de forældre, der selv har haft denne oplevelse, også meget gerne vil have, at deres børn får den. Selvom der i Grønland i dag er en stor skepsis overfor alt dansk, gælder det ikke Fredericia. Hvi man er dansker og gerne vil fotografere en grønlænder i Ilulissat, kan man få nej, men når de så får at vide, at man kommer fra Fredericia, - så er det ok!
Selvfølgelig kan det være hårdt for børn i den alder at komme så langt hjemmefra til helt uvante omgivelser, og hjemve har der selvfølgelig også været, men også stor sorg, når man så skulle forlade den familie og de kammerater, man havde fået i Danmark, og tilslutningen har hele tiden været ekstrem høj. Der ligger hos børnene en stolthed over, at de har klaret det, og børnene har ofte en lidt anden bagage, end vi er vant til. Har måske allerede skudt sit første dyr eller er mester i hundeslæde.
Lige nu skal man finde ud af, hvordan projektet kan videreføres eller om det skal videreføres. John Bech Hansen skal have en snak med myndigheder og politikere i Ilulissat. Grønland er træt af danskere, og det er vigtigt at finde ud af, om de vil dette projekt eller om de ikke vil. Der skal være opbakning, så mindst 45% af børnene deltager, ellers er Fredericia indstillet på at droppe projektet.
I Fredericia er man ikke i tvivl om, at projektet har givet mange af deltagerne gode kontakter i Danmark, som de kan bruge resten af livet. Rotary Middelfart støtter i øvrigt projektet.
2021-10-11 Anna Marie Illum og Bo Eriksson
