Indsendt af Bo Eriksson den 10.9.2023
Besøg hos omkring 22 praktiserende læger, 12 fysioterapeuter, 5 kiropraktorer, 3 tandlæger, fodterapeuter, neurologer, psykologer, zoneterapeut, vaccinationscenter, høreklinik osv.

Torsdagens møde var et besøg på Horsens Sundhedshus, hvor vi blev vist rundt af fodterapeut, administrator og daglig leder Judy Rieneck.

Huset blev indviet i 2009. I Horsens sundhedshus er der omkring 22 praktiserende læger, 12 fysioterapeuter, 5 kiropraktorer, 3 tandlæger, fodterapeuter, neurologer, psykologer, zoneterapeut, vaccinationscenter, høreklinik osv. De forskellige klinikker samarbejder med hinanden og er fordelt på husets 3 etager. Dertil kommer et apotek i stueetagen.

Huset ejes af Cobo A/S

Judy fortalte om de mange ændringer, der har været i husets levetid, og hvordan der i de forskellige klinikker er flere faggrupper end tidligere. I en lægeklinik varetager sekretærer, sygeplejersker og klinikassistenter f.eks. funktioner, som tidligere blev varetaget af lægerne.

Alle lejerne i huset er medlem af en lejerforening, som har en bestyrelse. Der betales til lejerforeningen, hvorefter den daglige leder sørger for den fælles drift, som bl.a. omfatter vedligehold, udsmykning og rengøring af fællesarealer, vaskemaskiner, elevatorer og meget andet.

Huset indeholder også en cafe, som er en socialøkonomisk virksomhed. Vores møde afsluttedes med mad fra cafeen, - og det kan varmt anbefales.

En spændende aften med besøg i et imponerende hus!

 

2023-09-10 Anna Marie Illum og Bo Eriksson