Så blev rotaryåret 2021-2022 rundet af ved afgående præsident, Jann Nielsen, der kunne overrække kæden til den nye præsident, Peter Thode Loft.
Jann fortalte i sin årsberetning, at det havde været et år med mange spændende og udbytterige oplæg; lokale projekter i Haderslev for ordblinde børn og unge danskere med anden etnisk baggrund; coronaramte onlinemøder og ikke mindst medlemsafgang af 8 medlemmer, men også tilgang af 6 nye/tilbagevendende medlemmer.
Et flot gennemført år ligger nu bag os, og vi ser frem til et nyt, der begynder den 2. august med en tur på Haderslev Dam med dambåden Dorothea og medlemsoptagelse.