I 2013 blev systemet lavet om ved Rotary Foundation i USA, (Global Grants) og det blev et for stort projekt for Amager Rotary klub til at de kunne skaffe alle pengene alene.
Da klubberne i 2012-13 via deres præsidenter havde indledt et ø-møde samarbejde og dette fungerede upåklageligt, blev der efter lidt startvanskeligheder enighed om, at klubberne skulle gå sammen om at skaffe drik56083fc258.jpgkevand til de resterende skoler (omkring 28) og dermed forsyne hele regionens skoler med vand. Budgettet på dette projekt løber op i mere end 60000 USD og skal løbe over 2 år. Amager klubberne har skaffet pengene og efter lang behandlingstid fra TRF er pengene også kommet derfra. En stor knast i financeringen blev et kurstab, da USDen steg voldsomt og vi havde indsat pengene i banken i danske kroner. Et godt råd til fremtidige projekter er at kurssikre eller lave en USD konto fra starten af.
Shouf provinsen i Libanon ligger omkring Beirut og består hovedsageligt af bjerge. Hovedbeskæftigelsen er landbrug. Området har faktisk masser af vand, men det er ikke drikkebart på grund af forurening fra netop landbruget. Dette forhold medførte, at der var meget sygdom især blandt børn, og det var for befolkningen meget dyrt at købe drikkevand på dunke. Forureningen med de store mængder emballage var også et kæmpe problem.
Vandanlæggene på skolerne har medført at sygdomme er væsentligt reduceret, mødeprocenten af eleverne er steget og da eleverne får lov til at tage vand med hjem til familierne i genbrugsdunke, er det et helt samfund (der er ca 160.000 indbyggere i området sv til ca 4 % af libanons indbyggere), der får glæde af projektet i mange år fremover.
Direkte er der dagligt ca 4.000 børn, der med dette projekt får adgang til rent drikkevand.
Et lokalt vandrensningsfirma har forpligtet sig sammen med de offentlige myndigheder til at servicere alle skolerne således, at der sikres rent drikkevand i fremtiden. Firmaet donerede i øvrigt den Libanesiske moms til projektet.
Projektet rammer flere strenge i Rotary Foundation med sundhed, sanitet og uddannelse.
Når dette projekt er slut, er der pt ikke planlagt et nyt, men det er aftalt, at klubberne på Amager også fremover sammen vil støtte lignede projekter, lokalt og i udlandet til glæde for tusindvis af mennesker.
Sammenholdet mellem de 5 Rotary klubber er tillige blevet så væsentligt udbygget, at vi til vores ø- møder nu kan samle op mod 100 deltagere!
Dette betyder, at vi kan få bedre og mere interessante foredragsholdere, da det jo er lidt sjovere at holde et foredrag for 100 personer end for 10-20 personer.
Dette er i sandhed det praktiske resultat af Rotarys motto: Service above self