Rasmus Tarp Vinther levede indtil 13. september 2020 et almindeligt velfungerende familieliv med karriere hos Vestas, hobbyer, og kone og 2 børn.
På dagen blev Rasmus udsat for en tilfældig ulykke, hvor han i forbindelse med kitesurfing blev grebet af vinden og kastet til jorden, så han mistede bevidstheden og blev fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby. I forbindelse med fjernelse af en sonde i hjernen opstod en hjerneblødning, der har efterladt Rasmus uden fysiske men, men med en alvorlig hjerneskade, der har givet ham kognitive skader, bl.a. hukommelsestab.
38 dage på Skejby blev starten på et langt behandlingsforløb for at komme tilbage til en grad af normalt liv. Efter Skejby var han indlagt i 11 dage i Silkeborg, hvor han vågnede og bevægelser begyndte at komme tilbage.
Herefter fulgte 3,5 måned på Hammel Neurocenter, hvor den egentlige genoptræning fulgte med fysiske øvelser, som løb, men også med kognitive øvelser.
Herefter fulgte 7 uger i Svaleparken under Randers Kommune med egen lejlighed med fokus på mentale udfordringer.
Herefter fulgte 2,5 måned i egen lejlighed tilknyttet Randers Sundhedscenter.
Det er en vigtig erkendelse, at en hjerneskade ikke bare kan fixes, men er noget, man skal lære at leve med. Vedholdhed er vigtigt, så der hele tiden er fokus på progression og forbedring, uanset hvor lille forbedringen måtte være.
Rasmus har været hårdt ramt af PTA og hukommelsestab, så han ikke har husket særligt meget ud over kone og børn.
Hjerneskade er en belastning for ægteskab og familieliv. Efter at have flyttet tilbage til familien et år, flyttede han i egen lejlighed. Familielivet med f.eks. ferie sammen, konfirmation og forskellige aktiviteter med børnene fungerer godt, men alligevel ikke så godt som håbet.
Det har været vanskeligt at genindtræde i rolle som far, og børnenes opdragelse har Rasmus´ kone overtaget.
Rasmus har haft fokus på selvomsorg, så han har fået noget at fylde i sin tomme kalender. Således har han fyldt kalenderen med især forskellige sportsaktiviteter med venner og arrangementer fra Vestas personaleforening.
Ulykken har vendt om på Rasmus´ rolle i den nærmeste familie, men har samtidigt bragt familie tættere på hinanden.
Vestas har vist sig som en god arbejdsgiver, og Rasmus er tilbage på Vestas, først med 4 timer om ugen nu 6 timer. Det har været vanskeligt at komme tilbage, da hjerneskaden gør det svært, men det har vist sig at være den bedste genoptræning at arbejde på Vestas med de opgaver, han fået som kvalitetshjælper, der giver mulighed for at forholde sig til fejl og kommunikere med kollegaer.
Et meget stærkt og bevægende foredrag om det flygtige i livet.
2024-05-08 Thomas Søndergaard og Bo Eriksson
