Demens er en paraplybetegnelse, som dækker over mange forskellige former for sygdomme. Der er mindst 200 forskellige sygdomme, der kan føre til demens, og Conny Flensborg slog fast, at det ikke er en del af den almindelige aldring - det er en sygdom, og derfor har man også krav på en diagnose, så man ved, hvilken sygdom man står over for.
Udover de ca. 90.000, der har en sygdom er endnu flere berørt. Sygdommen kan også ramme unge mennesker, men de fleste er over 75 år. Den mest almindelige sygdom er Alzheimer, som udgør 65% mens demens på grund af blodpropper kun udgør 10%.
Man ved ikke, hvad årsagen til Alzheimer er, og det kan ikke helbredes. Den medicin, der findes, kan forsinke udviklingen lidt, men mange kan ikke tåle den, og der kan være en del bivirkninger, så der findes ikke nogen god behandling. Hvis det er en arvelig demens, får man det som regel inden man bliver 65. Livsstilssygdomme er ikke egentlig årsager, men kan skubbe til udviklingen.
Der kan være mange forskellige tegn på, at man er ved at udvikle demens. Det kan knibe med hukommelsen, hvilket gør de daglige gøremål besværlige, og ofte vil man også se, at der mangler ord, så man må finde andre veje til at sige det, man gerne vil.
Demente bliver ofte lidt isolerede, - de kan ikke følge en samtale, er usikre på tid og sted og kan derfor blive bange for ikke at kunne finde hjem. De kan være usikre på hvilken dag det er, hvilken årstid osv.
Det første der forsvinder, er korttidshukommelsen, og de er ude af stand til at danne nye minder. De husker ikke køreturen i går.
Mange har svært ved at skelne mellem virkelighed og fjernsyn, billeder m.m. - de kan blive mistroiske (min mand har en anden), og de kan måske ikke længere genkende sig selv i spejlet.
Mange hæmninger forsvinder, så de kan komme til at virke ubehøvlede - både i hvad de siger, og hvad de gør. De kan have svært ved at kontrollere deres følelser, - både de positive og de negative. Nogle beskrives som udadreagerende, men det handler om, at de ikke bliver forstået. Hvad er det dette fremmede menneske vil med mig, og hvem er han eller hun?
Det er vigtigt, at de pårørende tager personen, som han eller hun er, og at man giver sig god tid. Hvis man har travlt, er det bedre at blive væk! Det er vigtigt at aflede og undgå at rette dem hele tiden. Omsorgen er det vigtigste. Undgå at bede dem om at vælge - tag styringen og vælg for dem, - på en omsorgsfuld måde.
Alzheimerforeningen arbejder i 11 kommuner, hvor de arrangerer udflugter, cafeaftner og længere ophold for enten pårørende eller pårørende og demente på Saksild Strand. Man kan være demensven - så bærer man en lille badge, og på den måde signalerer man, at man er parat til at hjælpe, hvis man i hverdagen møder en dement, der har hjælp behov.