"Når man gør gode ting for mennesker, som ikke kan selv, giver det en lykkefølelse, som jeg ikke tror, kan opnås på andre måder"

Indsendt af Jeannette (E-klub) Refstrup den 27.2.2023
"Dette projekt er et perfekt eksempel på, hvor meget der kan opnås, når en velmenende gruppe samles og beslutter sig for at gøre en reel forskel for mennesker, der ikke har andre midler," lyder det fra Jakob Bejer i denne fortælling om vandprojektet i Mariysadanam, der ligger i det sydvestlige Indien.

Jakob Bejer, medlem af Aarhus Rotary Klub, har været så hjælpsom at oversætte sit facebook-opslag om Rotary-vandprojekt for Mariyasadanam til dansk:

Se det oprindelige opslag her - (find det på 5. februar 2023).

Denne opdatering er relateret til vores besøg til Mariysadanam (Pala, Kerala State, Southwest India) den 27. januar '23 - Mariyasadanam er en privat NGO for mentalt syge & mentalt handicappede. Lige nu bor der 480 mennesker på Mariysadanam, som bla. støttes aktivt & professionelt af den lokale Rotary Klub i Pala.

De sidste år har vi indsamlet midler samt med Rotary Club Palas aktive involvering i 2022 gennemført et vandprojekt for Mariyasadanam.

Nu er det februar & vi holder ferie på Sri Lanka 🇱🇰 & snart på Maldiverne. 🇲🇻😎🤿

Jeg har ventet med denne opdatering, da det var en ekstremt vigtig (& følelsesmæssig) oplevelse, og jeg ville finde det rigtige tidspunkt samt de rigtige ord til at beskrive mine følelser.

Det var et stort privilegium at have Anika (vores 19-årige datter) som vidne til al den glæde sådan et projekt kan medføre.🥰

Jeg afsluttede vores fantastiske R4R 7 (Ride4Rotary India) motorcykeltur, fra d. 13. til 25. jan., på tværs af Indien fra Mahabalipuram til Mangalore.

Læs Jakobs fortælling om Ride4Rotary India her.

I sidste øjeblik kunne jeg ikke få en togbillet fra Mangalore til Kottayam (10 timer) d. 26. jan., så i stedet var jeg nødt til at købe flybilletter fra Mangalore til Bangalore & fra Bangalore til Kochi, hvorfra jeg tog en taxa de ca. 2 timer til Pala.

Ligesom i Europa var det en yderst behagelig oplevelse at flyve indenrigs i Indien.

I Pala blev jeg præsenteret for det vidunderlige Rotary-hold, som var ansvarlig for opbygningen af vandprojektet.

Derefter blev vi blev taget til "Mariyasadanam", der som ovenfor nævnt er en mental institution (NGO) for omkring 480 mentalt syge & mentalt handicappede, som lider af forskellige psykiske sygdomme. Stort set alle patienter ville have levet på gaden, hvis Mariysadanam ikke have eksisteret.

Mens jeg kørte på motorcykel havde Anika allerede været frivillig på Mariyasadanam i 2 uger, mens hun også fik tid til at nyde Kochi.  Anika mødte mig i Pala sammen med min gode ven & Pala Rotary Club medlem, Rtn. Jose Augustine, som har været den daglige leder af vandprojekt & min faste kontaktperson.💦🇮🇳

I omkring 1 år brugte jeg meget tid på at samle ca. $40.000 fra individuelle internationale R4R 4 (Indien) motorcyklister/venner & Rotaryklubber rundt om i verden. R4R 4 Indien fandt sted i jan. 2020, lige før Corona.

Aarhus Rotary Klub stod i spidsen for projektet, men MANGE klubber & enkeltpersoner bidrog generøst.💰 Tusind tak til alle donorer, store som små, uden jer alle ville der ikke være noget projekt & meget mindre 💦 livsglæde.🇮🇳  😁

I sidste ende, omkring 2 år fra starten af indsamlingen, blev projektet afsluttet i 2022.

Mariyasadanam bad oprindeligt penge til at købe en tankbil til at transportere vand flere gange om ugen til institutionen. Mariyasadanam er placeret på klipper og kan derfor ikke lave deres egen brønd på stedet.

Efter at have startet indsamlingen og diskuteret frem og tilbage i nogen tid kom vi frem til en anden løsning.

En landmand (rotarianer) omkring 2 km væk var villig til at donere et stykke af sin landbrugsjord til projektet, så vi besluttede at bygge en kæmpe brønd med pumpestation, installere elektricitet, trække langtidsholdbare PVC-vandrør gennem landbrugsjord og i siden af ​​veje omkring 2.2  km til Mariyasadanam, hvor vi installerede store vandtanke.

I dag nyder patienterne & personalet ubegrænset vandforsyning 💦, et helt nyt hygiejneniveau, mindre sygdom & meget bedre livskvalitet.🥰😁

Dette projekt er et perfekt eksempel på, hvor meget der kan opnås, når en velmenende gruppe samles og beslutter sig for at gøre en reel forskel for mennesker, der ikke har andre midler.

Vi fik fremvist det afsluttede projekt og fik efterfølgende en grundig rundvisning på i Mariyasadanam.

Rundvisningen var meget personlig, ja direkte rørende, men vi anede stadig ikke, hvad der ventede os i deres store fællesareal.

Vi blev modtaget som kongelige, og de lavede et spektakulært show for os, som fik mig til at knibe en tåre & føle mig meget ydmyg og samtidig betydningsfuld på en måde, jeg aldrig har følt før.

Jeg håber, at alle de vedhæftede billeder taler for sig selv & at du har taget dig tid til at læse min historie - måske endda følt dig inspireret til at engagere dig i velgørenhed igennem Rotary eller på anden vis.🙏🏾

Jeg takker alle de generøse donorer fra hele verden - I har været fantastiske.❤️🇮🇳

Også en stor tak til Jose Augustine & Rotary Club of Pala, da intet kunne have været opnået uden, at I alle arbejdede utrætteligt, selv under COVID, for at sikre, at dette projekt ville blive gennemført.  Samarbejdet med Rotary Club of Pala er et perfekt eksempel på gode mennesker, der arbejder sammen internationalt og gør, hvad regeringen ikke kan eller vil.

Når man gør gode ting for mennesker, som ikke kan selv, giver det en lykkefølelse, som jeg ikke tror kan opnås på andre måder.🥰😇

Jeg også gerne varmt anbefale Rotary Club of Pala til alle, der leder efter en partner til fantastiske projekter, da de ikke kun er meget professionelle, men også ekstremt troværdige.

I Europa, specielt i Danmark kan vi virkelig lære meget af Rotary i Indien.😇🇮🇳

Vi er ikke altid så gode til velgørenhed i den udviklede verden, måske endda "navlebeskuende", men at være en del af noget større end lige os selv er grunden til, at jeg blev en del af Rotary.😁🤗

 

 Fotografier: Anika Bejer (hovedsageligt) - se billeder i galleriet. 📸👍