Et tæt samarbejde mellem Dragørs tre skoler og Dragør Rotary Klub gør konkurrencen mulig.
I år er temaet for iværksætterideerne SPILD, og ideerne skabes, bearbejdes og præsenteres af skolernes 6. klasses elever
Finale fredag den 7. oktober
Skoleiværksætterspillet gennemføres for 4 gang i Dragør.
Det er et tæt samarbejde mellem Dragørs tre skoler og Dragør Rotary Klub, som gør konkurrencen mulig.
I år er temaet for iværksætterideerne SPILD, og ideerne skabes, bearbejdes og præsenteres af skolernes 6. klasses elever
Konkurrencen kulminerer fredag den 7. oktober fra kl. 09:00 på Dragør skole, hvor der gennemføres et finalearrangement med otte udvalgte iværksætterideer - som er semifinalevinderne fra hver af sjetteklasserne på Dragørs tre skoler, Store Magleby Skole, Nordstrandskolen og Dragør Skole.
Det startede med kickoffmøder på de tre skoler mandag den 12. september, hvor alle 6. klasses eleverne blev informeret om dette års tema ”SPILD”, om Designtænkning, om Dragør Rotary Klub og om Iværksætteri.
I perioden fra 12. september har eleverne – opdelt i cirka 40 grupper - arbejdet med deres udvalgte ideer indenfor temaet SPILD.
Hver gruppe består af 5 personer fordelt på arbejdsrollerne: Decider, Økonomi, Marketing/design, Kundeekspert, Tech/logistik.
I forløbet gennemgår eleverne: 1 Problemfasen - med definition at det emne der arbejdes videre med. 2. Idéfasen - med udvælgelse af hvilken løsningsidé gruppen går videre med. 3. Produktfasen - med udarbejdelse/afprøvning af prototype. 4. Præsentationsfasen – med udarbejdelse af præsentationsmateriale til markedsføring af løsningsideer.
På hver af skolerne afholdes semifinaler hvor hver af 6. klasserne præsenterer deres ideer og der udvælges en vinder, som går videre til finalen.
Der er således 8 grupper der konkurrerer i finalen den 7. oktober på Dragør Skole.
Alle er velkomne til at møde op, og overvære de 8 fremlæggelser, kåring af vindere og overrækkelse af præmier.