Indsendt af Peter Pade den 14.8.2017
Torsdag den 17 August.

For 6 år siden tog Lars H. Galsgaard til Kina som salgsdirektør for Bang & Olufsen. På daværende tidspunkt havde B&O et mindre salg i Kina som foregik gennem 3 master dealer/agenter.

Lars var første B&O ansatte i Kina og startede på bar bund med et skrivebord hos DI i Kina. 5 år senere forlader Lars Kina efter at have opbygget en salgs- og service organisation og herunder en større retail organisation med 30 butikker og over 100 medarbejdere.

Lars vil både fortælle om hvordan der var at starte fra bunden, hvordan der er at drive forretning i Kina men også hvordan der er at bo og leve i Kina med kone og barn.

 

Det bliver et inspirerende foredrag fra en person som har prøvet det på egen krop, de udfordringer, erfaringer, forhindringer og positive historier 5 år on-site har givet i det store rige mod øst.