Indsendt af Jesper Jensen den 9.11.2020

Det er utroligt træls igen at skulle ”holde pause” fra et godt klubliv, vi havde ellers lige fået lagt et rigtig godt program, og så kom Covid-19 igen for fuld kraft, det var 2. bølge og satte en stopper for samværet, da Mette F mente vi kun måtte være sammen med 10 personer, og de skulle helst være fra det nærmeste netværk, det kunne vi ikke rigtig konkurrere med.

Når jeg ser tilbage på de 3 måneder vi har været i gang, syntes jeg det har været nogle rigtig gode møder med et spændende indhold, ”et godt møde for mig, er et møde hvor jeg går hjem og føler jeg er blevet klogere” lad mig nævne Covid-19 med egne indlægs holdere, og Jan Lund som den ”mystiske gæst” som havde forbindelse til den Russiske Duma, de 4 indlægsholdere fortalte hver deres historie, om hvordan Covid-19 havde vendt op og ned på deres virksomhed, og hvilke omstillingsparathed det havde krævet at omstille her og nu, og at de samtidig havde kunnet øge bundlinjen var dejligt at høre..

Vi havde besøg af vores nye kommunaldirektør, Willy Feddersen som fortalte om kommunens planer for fremtiden, det var også en meget spændende aften, og Lene Lawaetz fra Brobygning Middelfart kom på besøg, og fik udleveret den rapport over handelslivet som vi havde lavet på kaminmødet i 2019, det var en meget interessant aften, hvor vi fik ros for den veludførte rapport.

Medlems udviklingen er også positiv, vi har optaget Lars Vangsgaard som nyt medlem, og 2 nye er blevet overført, det er Finn Alsgren som er blevet overført fra Lolland, og Hans Jacob Petersen som er blevet overført fra Haderslev, Hanne Lise Bjertnes fra Brenderup har været gæst hos os flere gange, og hende havde jeg glædet mig til at byde velkommen her i klubben, men det må så vente til engang i januar, og det er selvfølgelig fint at se frem til.

I den ufrivillige pause vil jeg opfordre alle udvalg til at mødes, jeg selv har indkaldt til møde her den 16. november, hvis man gerne vil mødes udenfor hjemmet, er der mulighed for at reserver bord over restauranten nede på Mast, kontakt dem og fortæl hvor mange i er, det har vi gjort i bestyrelsen flere gange, det er et ok sted at mødes.

Jeg vil slutte med at ønske jer en god jul når I kommer dertil, og ellers pas på jer selv, jeg glæder mig til forhåbentlig at mødes med jer igen den 4. januar 2021

Hilsen

Hans Møller Kvindebjerg Hansen