15. august 2019 var vi igen på den traditionelle sejltur.
Hvor er det fantastisk at Sæby Sejlklub stiller både til rådighed for vores traditionelle sejltur med efterfølgende ål.
Igen i år blev det en god oplevelse, selv om vejret var en smule hårdt.
Opstemte af turen på havet kom vi tilbage til klubhuset hvor der var stillet an med stegte ål og flødekartofler, ja selv snapsen var der sørget for i rigelige mængder, så alle måtte gå hjem :)
Endnu en god oplevelse rigere, gik vi glade og måske en smule opstemte hver til sit. Nu var der taget hul på et nyt Rotary år med Carsten Nedergaard som Præsident.