Vingsted Hotel og Konferencecenter lagde lørdag den 29. september faciliteter til årets distriktskonference med gæster fra de nordiske lande, England og ikke mindst distriktets mange klubber.
Traditionen tro blev konferencen indledt ved distriktets udvekslingsstudenter med en flot flagceremoni, hvor alle studenterne hver især fortalte, hvilke lande de kom fra.
Der var indlæg fra D-2260 ved DG Rune Magnussen og fra D-2310 ved DG Svein E. Lindberg. Verdenspræsidentens repræsentant Ian Priestley fortalte om Be the Inspiration med hilsner fra RI Præsident Barry Rassin.
I løbet af konferencen var der indlæg og afrapportering fra de forskellige funktionsområder i distriktet.
Et af højdepunkterne var udtrækningen af hovedgevinsten i billotteriet - en lækker bil, som var parkeret udenfor hovedindgangen til centret. Du kan se mere på distriktets facebook side.
Et andet højdepunkt var de røde næser, som hospitalsklovnen Petunia uddelte. Hun fortalte rørende og samtidig utrolig underholdende om sit arbejde som klovn. Hvordan hun kom i øjenhøjde med de syge børn gennem "sproget" og den måde man talte på.
Senere på dagen blev deltagerne præsenteret for årets GCE team. En udveksling, som finder sted mellem distriktet og et australsk distrikt 9650, hvor PP Jørgen Østergaard og AG Flemming Libner er tovholdere.
Kl. 19. var alle omklædte til festaften med taler ved DG Holger Heldbo og RIP REP Ian Priestley med efterfølgende lækker middag og dans til Frandsens Fest Orkester.
I løbet af lørdagen var også arrangeret en ledsagertur rundt i området, hvor deltagerne blev indviet i Kongernes Jelling, Engmark ismejeri og fik viden om den økologiske bondegaard.
Se fotos fra hele forløbet.
v. Leif Fritsdal m.fl.