I klubåret 2004-05 præsenterede Ugebrevssekretær Johnny Madsen klubbens bestyrelse for et initiativ med afholdelse af en Charity Dinner, hvor et overskud skulle gå til humanitært formål i Roskilde Syd Rotary Klubs navn. Johnny var ildsjælen fra start til slut og Pia Nielsen og Kenneth Kmiecik fra Restaurant Mumm var med på ideen da Johnny henvendte sig med forslaget - det samme var de 2 internationalt anerkendte stjernekokke Jens Peter Kolbech og Daniel Letz og resultatet af dette kulinariske initiativ blev et arrangementoverskud på godt 15.000 og til dette beløb kom der på et spontant initiativ fra Johannes Østergård en indsamling på plads iblandt klubbens medlemmer, der donerede knap 5.000 kr., så Roskilde Syd Rotary Klub kunne denne aften præstere at uddele to sponsorater af 10.000 kr. til de to organisationer SOS Børnebyerne repræsenteret ved Direktør Niels Yde og International Børnehjælp repræsenteret ved Anette Stryhn.
SOS Børnebyerne har valgt at bruge de 10.000 kr. på en ny børneby i Rutana Burundi.
International Børnehjælp valgte at benytte gaven til et 3½-årig fadderskab for 15-årige Nanjego Jackline i Kampala i Uganda. Dette sponsorat sikrer Nanjego Jackline en skoleuddannelse 3½ år frem i tiden. 4. maj 2005 er der indbetalt 10.000 kr. dækkende 3½ års sponsorat som fadder for Nanjego Jackline som et eengangsbeløb.
Se vedlagte "Fadderbevis".
Arrangementet fik stor mediedækning og positiv omtale af Rotary og Roskilde Syd med 2 større artikler i Dagbladet den 26.marts og den 6.maj, en artikel i Ugeavisen den 13.maj og endelig et indslag i TV-Lorry på dagen.