Jeg var så heldig, at jeg fik valget, om jeg ville blive i USA under karantænen, eller om jeg ville hjem. Jeg valgte at blive.
Jeg var i Oregon, hvor der ikke har været så mange tilfælde af coronavirus, som der er i andre stater. Alligevel havde jeg sidste skoledag den 13. marts, hvor den normalt ville have ligget i slutningen af maj. Det var en uge før, der skulle have været spring break, som ville have varet en uge. Og til at starte med, skulle karantænen kun have varet i de 2 uger. Men jeg endte med slet ikke at komme i skole igen.
Der gik lige en uge efter karantænen startede, og så skulle jeg flytte til min 3. og sidste værtsfamilie. Jeg havde indtil da boet et godt stykke udenfor byen, men min sidste værtsfamilie boede i gåafstand til centrum og skolen. Men det fik jeg så desværre ikke ret meget gavn af.
Jeg er rigtig glad for, at jeg selv fik valget og ansvaret for, om jeg havde lyst til at blive i USA. Der var mange af mine venner, som også var på udveksling, hvor valget enten blev taget af deres forældre, sponsorklub, hjemdistrikt eller -land. Men på denne måde, fik jeg også lov til at vise, at jeg var blevet modnet og ansvarsbevidst på mit udvekslingsophold, som jo også er nogle af de værdier, som er forventet at man får med.
Der gik 4 uger af karantænen, før min skole i USA havde fået etableret online skole. Det skyldes, at der var så mange børn på min skole, som ikke havde stabil adgang til internet eller computer. Og derfor blev skolen nødt til at få udarbejdet en løsning, som var mere eller mindre fair for alle elever. Der blev samtidig også tilbudt morgenmad og frokost fra skolekøkkenet helt gratis til alle i hele skoledistriktet, netop fordi at mange børn ikke har adgang til 3 måltider mad om dagen.
I har jo alle kunnet følge med herhjemme i, hvordan USA og Præsident Trump har håndteret coronakrisen. Og jeg har selv mærket forskellen mellem USA's og Danmarks strategier. Danmark har helt klart klaret sig bedst. Men det var noget af et chok at komme hjem til et land, hvor der nærmest var helt normal sommerferie. Jeg havde været vant til at gå med mundbind overalt, og man holdt nogenlunde afstand mellem fremmede. Men herhjemme bliver jeg hele tiden nødt til at minde mig selv om andre om at holde afstand og spritte hænder af. Og det er så sjovt at se folk, der brokker sig over at gå med mundbind i offentlig transport.
Elisabeth Thode Loft, Udvekslingsstudent i Dallas Oregon, USA, 2019-2020
Læs mere på Elisabeths Facebook-side -
https://www.facebook.com/Elisabeths-%C3%A5r-i-USA-109496887073290