Det er også disse følelser der melder sig, når vi gennemfører gode projekter til gavn for andre, hvad enten det er lokalt, nationalt, eller internationalt.
Der er dog en tanke, som især fylder meget hos mig, når vi planlægger og udfører projekter; ”vi løfter bedre i flok”. Så hvorfor løfter vi ikke mere i flok?
Både Rotary og Rotaract har altid gang i nogle virkelig gode projekter, og jeg undres ofte over, hvorfor vi ikke samarbejder om flere af disse.
I distrikt 1440 har vi i dette Rotary år startet et projekt, som planlægges og udføres i et samarbejde mellem Rotaract og Rotary i distriktet. Det er en stor fornøjelse at være en del af distriktets Shelterbox/Water Survival Box udvalg, og når vi mødes komplementerer vi hinanden rigtig godt.
I min tid i udvalget har jeg oplevet, at Rotarianere er gode til at være realistiske; de ved hvad der er at gøre med, hvor lang tid det tager, og de er gode til at eksekvere. Rotaract er ofte mere drømmende, og har en masse gode idéer, et anderledes syn på tingene og en stor portion energi.
Så hvorfor udnytter vi ikke hinanden mere og bedre? Hvis vi løfter i flok, løfter vi stærkere og større. Lad os gøre brug af hinandens kompetencer, så vi sammen kan skabe projekter der er endnu større, endnu bedre og til endnu mere gavn for andre både lokalt, nationalt og internationalt. Vi har så meget vi hver især kan bidrage med, og vi har muligheden for at lære rigtig meget af hinanden.
Så næste gang du er med til at arrangere et projekt, hvad enten du er rotarianer eller rotaracter, så tag fat i din lokale Rotary- eller Rotaract klub, og lad os sammen gøre ”Rotary Serving Humanity” til et endnu mere gældende tema.
Til slut vil jeg ønske alle rotarianere og rotaractere et rigtig godt og aktivt nytår!
Lea Erbs
DANIO Præsident 2016/2017