Et nyt Rotary år er nu for alvor i gang, om ikke andet, så på distriktsplanet. Covid-19 har sat mange ting på standby, ikke mindst på medlemssiden. Vi håber for alle klubber, at der står nye potentielle medlemmer i kulissen, som bare venter på at klublivet går i gang igen, og vi ved, at rigtig mange rotarianere har savnet det gode kammeratskab!
STÆRK VISION OM AT GØRE KLUBBERNE STÆRKERE
D1440 ønsker at blive stærkere ved at gøre klubberne stærkere, og har som mission at være et aktivt ressourceenter for klubberne. Denne strategi påbegyndte vi for alvor i 2019 ved at sætte gang i en målsætning om at tage et medansvar for medlemsudviklingen gennem en storstilet Facebook kampagne i september 2019. Kampagnen gav synlighed gennem en rækkevidde på en kvart million i en udpeget målgruppe og 216 leads fra interesserede – og måske – potentielle nye medlemmer gennem 32 delte, gode historier om Rotary. Et nyt og styrket medlemsudvalg skal nu fortsætte arbejdet og sikre, at vi får yderligere udbytte af kampagnen.
Det strategiske arbejde i D1440 foldes ud endnu engang. Normalt har vi strategidøgn i foråret. Det er flyttet til ultimo august. Her har vi inviteret en del fra såvel distriktsråd som udpegede rotarianere til at komme med deres input til kommende års fokus- og målsætningsområder.
Dette Rotary år har fokus på forandringer og implementering af nye tiltag:
- Formøder erstattes af dialogmøder i april-juni måned mellem klubberne og de assisterende guvernører for at sætte skub i strategiarbejdet i klubberne og samarbejdet mellem distriktet og klubberne.
- Guvernørbesøg erstattes af distriktsbesøg, og allerede nu overtager flere gode fagfolk fra distriktet opgaven med at skabe mest muligt værdi for klubberne og deres behov for Rotary viden.
- Der udpeges nye udvalg for at styrke medlemssiden, uddannelsesområdet og kommunikation i distriktet.
- Der arbejdes på nye og nødvendige uddannelser for bl.a. Club Counsellor’er. Et arbejde, vi får tid til at komme i dybden med, nu hvor ungdomsudvekslingen også er sat på hold pga Covid-19.
- Der udarbejdes og trykkes nye handout foldere til alle rotarianere – fordi vi i distriktet tror på, at det nytter at række ud til klubberne. Foldere med fokus på tilbud og ressourcer for klubber og rotarianere.
- Der arbejdes internt i distriktet på at skabe bedre distriktsrådsmøder og mere inddragelse af assisterende guvernører samt øvrige gode folk fra distriktet.
Distriktskonferencen er fastsat til den 31. oktober. Desværre ved vi i skrivende stund endnu ikke, hvordan vi kan gribe det an, og om det eventuelt ender med et virtuelt møde.
De bedste hilsner Laila Christensen