• Klubberne, møder, kontakter og sammenhold
• Medlemsudvikling
• Folkemødet
• Indsamling - Distriktet
• Indsamling - Shelter Box
• Udvekslingsstudenter 2020/21
• Hjælpefonden
• ICC - Scolarships
• Polio - status
Corona virus
Så fik vi forlænget fristen for at kunne mødes på traditionel vis.
Jeg håber og ser frem til, at næste fase danner baggrund for at det igen bliver muligt, men nu må vi se, hvordan det bliver med, hvor mange man må forsamles.
Grundlæggende skal vi passe på hinanden, og det vil altid være op til den enkelte, om man finder tiden rigtig til at mødes, eller om man hellere vil vente til lidt senere, specielt dem der er i særlig risiko, skal passe på sig selv.
Klubberne, møder, kontakter og sammenhold
Mange steder i distriktet er virtuelle møder kommet op at stå, og jeg har set flere klubber arrangere fællesspisning hver for sig.
Dejligt at der holdes møder, og hvor det ikke er tilfældet er der flere steder etableret en mail-ring, hvor man sender 3-minutters indlæg, og andre tema-indlæg rundt mellem hinanden.
Jeg har også konstateret, at Præsidenten i nogle klubber over tid, har taget kontakt til alle medlemmer med en opringning, og fået en snak om hvordan det går.
Alt sammen noget der giver sammenhold og forstærker vores fællesskab.
Medlemsudviklingen
Aktuelt er vi i den situation at vi lige nu er 13 medlemmer færre end 1.7.2019. Vi er det distrikt der har den bedste udvikling, selvom vi går lidt tilbage.
Selvom det er en forkert udvikling, så håber jeg, at vi når vi åbner igen, har et stort antal medlemmer, som kan optages, for jeg kan se, at vi i mange klubber har mange gæster, og mange af disse, er forhåbentligt nye gode medlemmer.
Jeg håber så også, at de seneste måneder har givet alle følelsen af, at vi savner vore møder og vore venner i Rotary, og at det har skærpet interessen for at komme i klubben igen, så hurtigt som muligt.
Folkemødet
Folkemødet bliver jo ikke gennemført i år, men vi har i distrikterne besluttet, at vi deltager igen næste år, hvor vi så kan bruge meget af det arbejde, der allerede er lavet, som koncept for 2021.
Indsamling – Distriktet
Vores indsamling i distriktet, hvis formål var, at støtte et eller flere projekter som er påvirket i særlig grad af Corona, slutter nu. Aktuelt er der indsamlet 35.000 kr. og jeg vil sige en stor tak til alle bidragsydere.
De konkrete områder vi vil give til, er ældreplejesektoren, unge med besvær, udsatte grupper, særligt sårbare grupper og lignende.
Vi vil nu i samspil med Hjælpefonden og Foundation, finde det eller de projekter vi kan se en værdi i at støtte, så vi forhåbentlig med supplerende midler fra disse to fonde, kan løfte beløbet, så vi har en pænt beløb at gøre godt med, der kan gøre en forskel, der hvor vi vælger at støtte.
Indsamling – Shelter Box – COVID 19 - appel
Der er et stort antal indsamlinger i Rotary, både i klubber, distrikter, lande og Rotary International.
Shelter Box og Rotary er formelle samarbejdspartnere, og Shelter Box i starten af denne uge, udsendt COVID 19 appel om en indsamling, som også er til fordel for Corona situationen.
Denne indsamling lanceres samtidigt i hele Skandinavien, og jeg håber, at mange finder interesse i at støtte Shelter Box´s initiativ.
Information er udsendt separat fra Shelter Box til alle klubber og medlemmer.
Udvekslingsstudenter 2020/21
Jeg har modtaget følgende information fra Distritscouncellor Ole Mølgaard vedr. udvekslingen i 2020/21
I Rotary er udvekslingsstudenternes sikkerhed vores første prioritet.
I marts måned besluttede Rotary Danmarks Ungdom ikke af gennemføre ungdomsudveksling i det kommende Rotary år grundet usikkerheden omkring COVID-19. Beslutningen blev taget med baggrund i flere faktorer som vi ikke selv havde nogen indflydelse på.
Først og fremmest var vi ikke i stand til at tilbyde studenterne at rejse ud til steder, hvor udenrigsministeriets rejsevejledning ikke anbefalede det. Mange lande forbød udlændinge at komme ind i landet. Derfor var ikke muligt at søge visa.
Vi vidste at nogle af de lande vi udveksler meget med havde lukket for udveksling i det kommende år – og i andre lande agerede distrikterne meget forskelligt.
Det var heller ikke fair for udvekslingsstudenter, at de ikke vidste, hvornår de kunne rejse ud og vi var enige om at vi ikke kunne holde dem hen til engang i efteråret. Så ville nogle måske hellere vælge alternativer som gymnasium eller efterskole.
Derfor besluttede vi at aflyse Rotary Ungdomsudveksling Team 20/21. Det var ikke en let beslutning, men det var det rigtige at gøre med den viden vi havde på daværende tidspunkt. Vi var klar over, at dette var en stor skuffelse for de unge mennesker, og havde set frem til, at sende vores udvekslingsstudenter ud som ambassadører for Danmark.
Vi tilbød derfor, at hvis klubber og studenter var enige om at ville i overføre deres ansøgning til det kommende Rotary år, så ville vi overføre dem til Team 21/22, hvor vi håber situationen igen er normal.
Alle studenter har fået tilbagebetalt det indbetalte beløb, således de fremadrettet kan tage den beslutning der er bedst for dem.
Hjælpefonden
Det er jo nok et udtryk for at vi har fået brudt året på grund af Corona, for der er sjældent penge tilbage i Hjælpefonden, når vi er på denne tid af funktionsåret.
Det er imidlertid tilfældet i år.
Der er stadig midler at hente i Hjælpefonden, så hold jer endelig ikke tilbage, hvis I har projekter som I agter at gå i gang med nu, eller efter sommerferien.
ICC - Scolarships
Jette Lund som er distriktets repræsentant i ICC, efterlyser klubber som kunne have interesse i at støtte et ungt menneske i Lithauen via et scolarship.
Jette Lund fortæller om det her nedenfor :
ICC -Denmark-Litauen er nu 5 år gammelt, og samarbejdet er i god gænge og vel organiseret, både i Litauen og i Danmark, med faste og formaliserede procedurer, ansøgninger og udvælgelse.
I 1450 mangler jeg nye klubber med interesse for ungdomsarbejdet, d.v.s. scholarships.
Horsens Vestre støttede sammen med Esbjerg Østre, det første år et 1-årigt scholarship, en ung sygeplejerske.
Året efter støttede Horsens Vestre endnu et 1-årigt scholarship, til en ung studerende, der på grund af et hovedtraume, måtte opgive sit studie og fik en uddannelse indenfor turisme.
Lige nu støtter Horsens vestre på 2. af 3. år en ung kvinde, Renata, som studerer til dyrlæge. Såfremt det bliver muligt (corona) vil Renata besøge Horsens Vestre,( indbudt med rejse/ophold betalt af Horsens V), i slutningen af august 20.
Jette Lund kan kontaktes på telefon 40 43 16 06
Polio – status
Status lige nu er at der er 47 tilfælde i Pakistan og 12 tilfælde i Afghanistan.
Nogenlunde samme antal tilfælde som sidste år, samme tidspunkt
Med Rotary hilsen
Jan Aagaard / Distriktsguvernør 2019/20
Mail dg1450-1920 (at) rotary.dk
Tlf. 23 83 88 44