GUVERNØRENS HJØRNE – UGE 19 2021

I denne udgave:
- Ledige funtioner i distriktet
- Assisterende Guvernører (AG)
- Formand for PR/Branding-udvalget
- Assisterende District Counsellors (ADC)
- District Protection Officer (DPO)
- Short Term koordinator
- End Polio Now koordinator
- Major Donors koordinator

Guvernørens Hjørne - uge 19 2021

Ledige funktioner i distriktet

Fra næste Rotary-års begyndelse har vi brug for at besætte følgende funktioner:

  • Assisterende Guvernør område 1 – Midt-Vestjylland
  • Assisterende Guvernør område 6 – Østjylland
  • Formand for PR/Branding-udvalget
  • Assisterende District Counsellors
  • District Protection Officer

Vi har tidligere opslået, men endnu ikke fået besat:

  • Short Term koordinator
  • End Polio Now koordinator
  • Major Donors koordinator

Assisterende Guvernører (AG)

Distrikt 1450 er opdelt i 6 områder, og nu mangler vi en Assisterende Guvernør i det midt-vestjyske område 1, der består af klubberne Brande, Give, Ikast, Jelling, Nørre-Snede, Ringkøbing, Skjern-Tarm og Videbæk, og i det østjyske område 6, der består af klubberne Hedensted, Horsens Vestre, Horsens Vitus Bering, Horsens Østre, Juelsminde, Odder, Samsø og Tørring-Uldum.

Den Assisterende Guvernør udpeges af Guvernørgruppen efter stillingsopslag. Funktionsperioden er 3 år med mulighed for forlængelse.

Primære opgaver:

  • Fremme aktiviteter og programmer til gavn for klubbernes udvikling
  • Coach for klubber, præsidenter og præsident electer i AG-området som en synlig og inspirerende rotarianer
  • Bindeled mellem klubber og distriktsledelse
  • Del af distriktets ledelsesteam med fokus på klubbernes forhold

Assisterende Guvernør indgår i distriktets ledelse som medlem af distriktsrådet og AG-gruppen.

Hvis du kunne have interesse i at bestride en af disse funktioner i de næste 3 år, kan du kontakte:

  • Område 1: Nuværende AG Flemming Libner, f.libner (at) gmail.com eller 4026 8602
  • Område 6: Nuværende AG Ole B. Andersen, oba (at) hotmail.com eller 9134 4461
  • Distriktsguvernør Per Lindved, perlindved (at) youmail.dk eller 2577 4235

Formand for PR/Branding-udvalget

For 3 år siden besluttede vi i distriktet, at vi ville igangsætte en større aktivitet på PR-området for at skabe et bedre generelt kendskab til Rotary. Derfor nedsatte vi en særlig gruppe på dette område, som nu har brug for en ny formand.

Primære opgaver:

  • Forestå ledelsen af distriktets PR- og branding-strategi i henhold til distriktets handlingsplaner
  • Lede organisationen på området
  • Afholde en workshop på PETS

Formanden for PR/branding sikrer overholdelse af de økonomiske rammer, leder jævnlige fysiske eller digitale møder, og forestår udarbejdelse af årsplan i samarbejde med Guvernørgruppen.

Distriktets PR/branding-udvalg er også proaktivt med hensyn til samarbejde med klubberne og distriktets professionelle samarbejdspartner på området.

Organisationen på området består af:

  • 1 storyteller pr. AG-område – dvs. 6 i alt
  • Webmaster
  • Professionel samarbejdspartner
  • Distriktets guvernør

Distriktets formand for PR og branding udpeges af Guvernørgruppen efter stillingsopslag. Funktionsperioden er 3 år. Formanden indgår i distriktets ledelse som medlem af distriktsrådet.

Hvis du kunne have interesse i at bestride denne funktion i de næste 3 år, kan du kontakte:

  • Nuværende formand Holger Heldbo,  dg1450-1819 (at) rotary.dk eller 2557 0428
  • Distriktsguvernør Per Lindved, per lindved (at) youmail.dk eller 2577 4235

Assisterende District Counsellors (ADC)

Long Term Exchange er en del af Ungdomstjenesten, og den ledes af District Counsellor Ole Mølgaard. Der er også to Assisterende District Counsellors, Susie Helle Johnsen og Kim Winckler Pedersen for henholdsvis udsendte og indkommende udvekslingsstudenter.

Der er behov for yderligere en Assisterende District Counsellor på hvert af områderne, som kan varetage opgaverne med forberedelse af og kontakt til udvekslingsstudenterne i samarbejde med klubbernes counsellors.

Hvis du kunne have interesse i at bestride denne funktion i de næste 3 år, kan du kontakte District Counsellor Ole Mølgaard, dc1450 (at) rotary-yep.net eller 4011 2655.

District Protection Officer (DPO)

Alle klubber, der arbejder med ungdomsudveksling, skal have en Counsellor, der står for arbejdet med de unge mennesker, og en Protection Officer, der kan bistå udvekslingsstudenterne, hvis der er problemer i samarbejdet med Counselloren. På samme måde har distriktet også både en Counsellor og en Protection Officer, der koordinerer og bistår klubbernes arbejde på området.

Primære opgaver:

  • Koordinere distriktets overordnede styring af klubbernes Protection Officers
  • Føre tilsyn med overholdelse af retningslinjer for ungdomsudvekslingen
  • Afholde et årligt møde for klubbernes Protection Officers

Ansvaret for gennemførelsen af selve protection-opgaven påhviler den enkelte Rotary-klub. 

District Protection Officer udpeges af Guvernørgruppen efter stillingsopslag. Funktionsperioden er 3 år.

Hvis du kunne have interesse i at bestride denne funktion i de næste 3 år, kan du kontakte:

  • Nuværende DPO Pernille Bloch, pb (at) advokaternenupark.dk eller 4024 9494
  • Distriktsguvernør Per Lindved, perlindved (at) youmail.dk eller 2577 4235

Short Term koordinator

I Distrikt 1450 ønsker vi at fremme udvekslings-programmerne med fokus på de kortere programmer, herunder Short Term Exchange med programmerne Summer Camp og Family to Family.

Vores tidligere koordinator har ønsket at stoppe, hvorfor vi søger en ny koordinator, der kan varetage opgaven sammen med resten af teamet omkring de kortere programmer.

Koordinatoropgaven er at udbrede kendskabet til Short Term programmerne i vort distrikt - primært information og støtte til klubber, der ønsker at etablere en Summer Camp. Overordnet koordineres programmet af Rotary Danmark ved Jakob Volther.

Hvis du kunne have interesse i at bestride denne funktion i de næste 3 år, kan du kontakte Flemming Libner, f.libner (at) gmail.com eller 4026 8602.

End Polio Now koordinator

Vi har i Distrikt 1450 tidligere haft en koordinator for arbejdet med End Polio Now, Deli Levi-Jensen fra Herning International Rotary Club, men da hun stoppede sidste sommer, lykkedes det ikke at finde en afløser med fokus på dette område.

Som Rotarys største enkeltprojekt er det arbejde fortsat lige så vigtigt, men vi mangler en person, der kan bistå klubberne med gode ideer til at skaffe penge og skabe opmærksomhed om Rotarys kamp mod polio og også koordinere den indsats, der gøres på området i distriktets klubber.

Hvis du kunne have interesse i at bestride denne funktion i de næste 3 år, kan du kontakte Distriktsguvernør Per Lindved, perlindved (at) youmail.dk eller 2577 4235.

Major Donors koordinator

Mange større virksomheder har efterhånden en politik for Corporate Social Responsibility – CSR. Det betyder i de fleste virksomheder, at man ønsker at vise samfundsansvar ved at støtte arbejde, der kan hjælpe specifikke grupper eller områder. Denne indstilling kunne bl.a. være grundlaget for et samarbejde med Rotary om involvering i hjælpeprojekter eller bidrag til End Polio Now.

Derfor mangler vi en person til den funktion, der på Rotary-sprog hedder en Major Donors koordinator. Opgaven er at kontakte distriktets større virksomheder eller virksomheder, der har markeret sig positivt på området, og forsøge at indgå samarbejdsaftaler om bidrag.

Hvis du kunne have interesse i at bestride denne funktion i de næste 3 år, kan du kontakte Distriktsguvernør Per Lindved, perlindved (at) youmail.dk eller 2577 4235.