Indbyggerne på Haiti har behov for din hjælp

Indsendt af Tommy Boll den 16.10.2016
Denne gang orkanen Matthew..
Den kraftigste caribiske orkan i mange år har berørt mere end 350.000 mennesker og sendt tusindvis på flugt på Haiti, som endnu ikke er kommet på fode efter det katastrofale jordskælv i 2010.

Den værste storm på Haiti i 50 år, orkanen Matthew med vindstyrker på op imod 260 km/t, har sammen med en stormflod på ca. 3 m i kombination med ekstreme nedbørsmængder givet enorme skader på huse og infrastruktur. Det er derfor særdeles vanskeligt at nå de værst ramte områder. Dele af landet er ødelagt, over 900 mennesker er bekræftet døde, og antallet af omkomne forventes at stige.

Mourad Wahba, FN’s specialudsendte for Haiti, fortæller: Veje er ødelagt, ferskvand er en mangelvare, og sygehusene er overfyldte med skadede.

Infrastruktur ødelagt

En sammenstyrtet bro har afskåret den eneste farbare vej mellem hovedstaden Port-au-Prince og den sydlige del af landet. Det vil derfor være meget vanskeligt at nå denne region. Tusindvis af mennesker mangler drikkevand og husly her og nu.

ShelterBox Response Team er på stedet

6 ShelterBox Response Team medlemmer ankom til Haiti d. 7 oktober. En af disse har arbejdet på Haiti, en anden været der under jordskælvet, så de kan give værdifuld viden til de øvrige. ShelterBox har på forhånd opmagasineret materiel på Haiti, men med de nuværende informationer forudses et stort behov for at indflyve betydelige mængder af telte, vandrensningsudstyr, Shelter Repair Kits mm.

Dit valg

Vi beder om din bistand for at kunne yde den nødvendige hjælp. Du vælger selv det beløb, du vil støtte med.

En donation på 500 kr. er tilstrækkelig til et Shelter Repair Kit inklusive leverance, dette kan bruges til at reparere et ødelagt hus.

1000 kr. rækker til vandrensnings udstyr til to familier, som således sikres drikkevand i flere måneder.

Et telt, der skaffer en familie tag over hovedet og beskyttelse mod elementerne, koster 3000 kr.

Men alle beløb vil gøre en positiv forskel for nødstedte. Enhver hjælp er påkrævet.

Indbetalinger kan foretages til ShelterBox DK på: Reg. 2413 Konto: 6274 713 982

Hvis du giver din støtte via Rotary Danmarks Hjælpefond er der mulighed for skattefradrag. Følg linken:

https://www.rotary.dk/programmer-hjaelpefonden/stot-med-et-belob-en-gang

 

Jeg håber meget at I vil tage imod denne opfordring.

Willi Weber
Distrikts Guvernør