Klubudvikling og fremtidsplaner – målrettet din klub
Hvorfor klubudvikling
Fakta er, at vore klubber i forskellig grad risikerer at gå i stå, hvis vi ikke hele tiden undersøger, hvordan vi kan gøre klubberne lækre at være i, så vi kan fastholde vore medlemmer, og herefter har en så god klub, at vi vil anbefale andre at være en del af fællesskabet.
Hele Danmark kæmper med klubudvikling, så lad os alle stå sammen om at blive endnu stærkere klubber, med de aktiviteter på hylderne, som medlemmerne i den enkelte klub, ønsker at beskæftige sig med og ser som de vigtigste ting for dem.
Generelt, hvordan er et klubudviklingsforløb og praktik
Vi har igennem de seneste 4 år gennemført klubudviklingsforløb med halvdelen af klubberne i vores distrikt. Det er sket ved at samle klubberne og coache dem efterfølgende på digitale møder, hvorefter klubben efter nogle måneder står med en færdig fremtidsplan, klar til implementering i sin klub.
Det ændrer vi fremadrettet, så vi i stedet arbejder med den enkelte klub hver for sig.
Klubben skal kontakte medlemsudvalgsformand Jan Aagaard.
Her aftaler vi hvornår vi skal besøge klubben, og hvilke opfølgningsmøder der efterfølgende skal arrangeres, så vi efter at klubben sammen med distriktet har arbejdet med det i nogle måneder, kan gå i gang med at implementere fremtidsplanen i klubben.
Det betyder aktuelt, at vi fra distriktet tilbyder, at besøge klubben og taler med dem der skal stå for processen.
Det kunne være en projektgruppe på 3-5 personer, men vigtigt at Præsident, Præsident Elect og evt. Præsident Nominee er med i gruppen, da arbejdet går på at lave en fremtidsplan, der rækker 3 år frem, og på den måde vil dem der står i spidsen for klubben, kan tage det nødvendige ejerskab.
Vi kan præsentere oplæg, og lave et arrangement for bestyrelsen, der efterfølgende kan vurdere om ønsker og behov, og vi kan lave et arrangement for hele klubben, for at motivere, inspirere og vise hvordan det er gjort andre steder.
Alle 3 muligheder er til stede, så det er blot om at vælge hvordan man ser det bedst for sig selv og sin klub. Vi kommer gerne til flere møder, hvis behovet er der.
Nogle af de klubber der har gennemført forløb de tidligere år, skal måske gen-startes, mens andre er i en proces, som de skal holde i gang. Alle kan have brug for et supplerende besøg, for at understøtte arbejdet med at holde sig på sporet i forhold til de planer der er lagt. Hertil kommer klubber der endnu ikke har tænkt på at lave en klubudviklingsplan og så er der klubber som går så godt, at de ikke har behovet.
Den meget målrettede indsats vil give god effekt og det er blot at række du. Tilbuddet er gældende fra nu. Ring og lad os tage en snak om mulighederne i din klub.
Formand for medlems- og klubudvikling
Jan Aagaard / tlf. 2383 8844 / mail. Dg1450-1920 (at) rotary.dk