Rotary Danmark indgår partnerskab med headspace
Rotary International har mental trivsel og sundhed som fokusområde i det kommende år, og Rotary vælger derfor i Danmark at støtte headspaces vigtige arbejde.
Rotary har valgt at samle ind til headspace, som arbejder for bedre mental sundhed for børn og unge i Danmark. Indsamlingen kommer til at bestå af flere forskellige lokale events og indsamlinger i hele landet – alt sammen sat i scene og arrangeret af de mere end 8.000 medlemmer i Rotary klubber landet over.
I denne forbindelse vi nedsat et udvalg i distriktet, som skal inspirere og koordinere i forhold til klubbernes og distriktets indsats for at samle penge ind til unge med ondt i livet.
Sammensætningen af udvalget er baseret på følgende ønsker:
• geografisk dækker Fyn og Sønderjylland
• har en bred aldersfordeling
• består af begge køn
• rummer kompetencer inden for bl.a. undervisning, kommunikation, psykiatri, kommunalt arbejde, projekt-
ledelse, koordinering, fundraising, forretningsudvikling, forsvaret, bestyrelsesarbejde, selvstændig virksomhed samt Rotary kendskab.
Hermed har udvalget de bedste forudsætninger for at kunne implementere samarbejdet mellem Rotary og headspace for klubberne og få vores klubber til at tage ejerskab til projektet.
Rotary Mental Tour
Rotary Mental Tour er et plug & play koncept, som de lokale klubber let og effektfuldt kan bruge på fundraising til børn og unge med ondt i livet. Rotary Mental Tour konceptet er enkelt at gennemføre for den enkelte Rotary klub alene eller i samarbejde med andre klubber i nærområdet.
Konceptet giver mulighed for at samle penge ind til Headspace. I distrikt 1461 er der etableret et samarbejde med Ann Mette Elten med guitarist om at gennemføre op til 15 kirkekoncerter i foråret 2024.