At være værtsfamilie er et tilvalg, og det kan for mange være grænseoverskridende. At åbne sit hjem for et fremmed menneske og få et ’ekstra’ familiemedlem, der bliver en del af hverdagen, kræver tilpasning, overskud og ikke mindst lysten til at give noget af sig selv. Men det handler ikke kun om at give - man får også meget igen.
Denne oplevelse har fire danske familier fra Silkeborgområdet haft, da de sagde ja til på skift at have Leah boende i fire måneder. De beskriver dét at være værtsfamilie som en kæmpe øjenåbner. Man får udvidet sin horisont både sprogligt og kulturelt, og det er utroligt berigende at være værtsfamilie. Man får en stor personlig indsigt og bliver klogere på sig selv, vores land og kultur, når den skal genfortælles til et fremmed menneske. En gevinst begge veje - for Leah har fået mindst ligeså meget ud af sit ophold i Danmark.
Et nyt medlem i familien
Hvert år rejser nysgerrige og håbefulde studerende på udveksling på tværs af lande gennem Rotarys ungdomsudveksling for at opleve verden og andre kulture. Under deres ophold bor de ved værtsfamilier, som giver dem kost og logi, mens Rotary sørger for lommepenge og transport. Værtsfamilierne i hvert land melder sig frivilligt til at have de unge boende. Hele indsatsen med udveksling og dét at være værtsfamilie er noget vi er stolte af og meget optaget af i Rotary – en af vores mærkesager.
I 2019 hoppede fire familier ud i opgaven og fik et nyt medlem i familien, da Leah fra New Zealand lagde vejen forbi Danmark på sit udvekslingsophold. Jeg var meget spændt på at høre mere om deres oplevelser og erfaringer med at være værtsfamilie for et fremmed ungt menneske. Under mine interviews blev jeg bekræftet i, at det for alle har været en stor oplevelse.
Berigende, givende, sjovt
Jeg blev mødt med overvældende mange rosende og positive ord, da jeg snakker med de fire familier, og jeg fik hurtigt en fornemmelse af, at det har været en hel speciel oplevelse at have Leah boende; ”Det var en fantastisk oplevelse” lyder fællesnævneren.
Det mest imponerende var Leahs gåpåmod i forhold til at lære Danmark og sproget at kende. Familien Buchreitz fortæller, hvor godt et sprogøre Leah havde; ”Hun ville snakke dansk, og vi skulle rette hende, hvis der blev sagt noget grammatisk forkert”. Allerede efter de første måneder kunne hun begå sig på dansk.
Leahs gåpåmod afspejlede sig også i hendes væremåde, da hun altid havde ja-hatten på. ”’Nej’ fandtes ikke i Leahs ordforråd” griner familien Krog Jensen. De beskriver hende som en altid glad, positiv og åben pige, der var klar til at prøve alt.
”Hun er en pige, der går lige ind i folk. Hun er nem, snaksaglig, fortællende og meget interesseret og nysgerrig på livet og hendes omgivelser” siger familien Kingo Karlsen. De fortæller, hvordan hun hurtigt blev en del af hverdagen, og hvor nemt det var at have hende med rundt til arrangementer med familien og i fritiden.
Bekymringerne blev gjort til skamme
Selvfølgelig har de fire værtsfamilier gjort sig en del overvejelser for og imod dét at blive værtsfamilie, inden de sagde ja. Men for alle fire har fordelene langt oversteget ulemperne.
Selvom det er en smule nervepirrende ikke at vide, hvem personen er, som man skal have boende, så overstiger nysgerrigheden alligevel tvivlen. ”Man ved aldrig, hvem man får, men det er kun spændende” siger familien Krog Jensen.
”Vi har selv børn, så det var helt klart det, der talte for, at vi ville prøve at have en udvekslingsstudent boende. Det var en spændende opgave for vores familie at møde et fremmed menneske med en anden kultur og et andet sprog” fortæller familien Buchreitz.
At være værtsfamilie kræver en indsats og viljen til at investere tid og engagement. ”Det involverer, at man skal give noget af sig selv. Alt kræver en forklaring. Men det er noget, vi gerne ville give de fire måneder, som en udveksling varer” siger familien Würtz.
Fik prisen som ’Outstanding Student’ i Rotary Distrikt 1450
Efter sit ophold i Danmark fik Leah overrakt prisen som ’Outstanding Student,’ da hun i januar 2020 holdte sin afskedsfest i Voel Hallen i Silkeborg. Prisen blev givet i forbindelse med Leahs ganske særlige engagement og nysgerrighed på den danske kultur og det danske sprog. Det var især hendes gåpåmod, hun blev belønnet for, og den ’Ja-hat’ hun modigt gik rundt med under hele sit ophold i Danmark.
Mennesker, mennesker, mennesker
Til afskedsarrangementet gjorde hun sig særligt bemærket med sin gennemførte tale, der startede med et new zealandsk ordsprog, der oversat betyder – ”Hvad er mest vigtigt i vores verden; mennesker, mennesker, mennesker”. Med ordsproget sætter hun en tyk streg under vigtigheden af, at der er mennesker i verden, der ønsker at være værtsfamilie, så hun kan få sådan en lærerig udveksling, som hun har haft i Danmark.
Leah fortsatte for øvrigt resten af talen på flydende dansk, hvor hun fortalte om sin kærlighed til de danske traditioner – især fastelavn og vores lækre fastelavnsboller. Midt i talen læser Leah stolt sit H.C. Andersen digt ’I Danmark er jeg født’ op. Et digt, som hun har omskrevet, så det passer på hende; ”I Danmark er jeg ikke født, men der har jeg hjemme… Du danske sprog, du er ikke min moderstemme, men alligevel står vi på samme hold… Dig elsker jeg. Danmark jeg kommer tilbage”.
I talen gav hun også et godt råd til os danskere; ”Og så er der en dansk ting, der hedder Jantelov. Der vil jeg bare sige - pas på med at blive for ens. Vi skal blande os. Hylde vores forskelligheder, og at vi er anderledes”. Leahs meget underholdende tale blev rundet af med den new zealandske og danske nationalsang.
Da jeg til sidst spørger alle fire familier, om de med deres oplevelser og erfaringer vil anbefale andre at blive værtsfamilie, svarer de kortfattet men overbevisende – ”JA”.
Har du fået blod på tanden, og kunne du tænke dig en lignende oplevelse som værtsfamilie? Så klik her og læs mere om ansøgningen.
KLIK Følg Distrikt 1450 på facebook
Er du ikke medlem af Rotary? KLIK OG læs her, hvordan du bliver det
Artiklens forfatter, Stine Gottlieb, studerer strategisk kommunikation på Aarhus BSS og sidder med i klubbens PR-udvalg.
