Glade rotarianere har modtaget nål og kursusbevis og kan nu gå tilbage i klubberne med masser af nye input.
RLI giver ny viden
I løbet af de 3 moduler får deltagerne bl.a. indblik i, hvordan man leder en frivillig organisation som Rotary og bl.a. viden om en af verdens største private humanitære fonde, The Rotary Foundation, som yder tilskud til projekter verden over. Undervisningen foregår som en blanding mellem oplæg, gruppearbejde med efterfølgende debat.
Medlemsudvikling er også i fokus, og der gives inspiration til, hvordan en kommende præsident kan sammensætte en ny bestyrelse og udvalg, så hele klubben føler, at de er med på vognen. Deltagerne får også indblik i, hvorfor PR og ekstern kommunikation er vigtige områder for klubberne og dermed Rotarys Image. Det at vise hvad Rotary står for kan skærpe interessen for organisationen og dermed tiltrække nye medlemmer.
I det hele taget øges deltagernes viden om Rotary markant gennem de 3 moduler, og det smitter helt sikkert af på klublivet, når de kommer tilbage med diplomet i hånden, mener Jette Lund.
Kurserne afvikles over 3 lørdage. Til klubber, som ønsker at få medlemmer med til forårets modul 9, er der for nuværende stadig ledige pladser fortæller Jette Lund, som står klar med sit RLI undervisningsteam til at tage imod det nye hold i begyndelsen af 2018.