Distriktskonferencen i 1480 er vel overstået

Indsendt af Jørgen Maaløv Jørgensen den 9.11.2017
Godt 80 Rotarianere og 30 udvekslingsstudenter deltog i Distriktskonferencen i Sorø.

I strålende solskin var omkring 80 rotarianere og 30 udvekslingsstudenter fra distriktet mødt op til årets distriktskonference og-årsmøde der i år blev afholdt på Professionshøjskolen Absalon i Sorø.

Borgmester Gert JørgensenEfter morgenmaden samledes vi i auditoriet hvor vi startede med at synge "Søg at kende din næste ret".
Borgmester Gert Jørgensen åbnede derefter konferencer - og da han havde fødselsdag, blev der på behørigt vis sunget fødselsdagssang for ham.

DG Axel Brandt Lumholdt havde en video hilsen fra Ian Riesley der i sin hilsen betonede, at hovedtemaet i 2017-2018 stod i fred og- konfliktløsningens tegn og opfordrede samtidig alle rotarianere (1.3 mill) om at plante et træ.

Ian Riseley

Klik på billedet for at se Ian Riselys videohilsen

DG Axel Lumholt gennemgik derefter dagens program og tema, hvorefter han overlod podiet til konfliktforsker Magnus Öberg fra Uppsalas Universitet og leder af ”Peace Fellow” uddannelsen. Magnus redegjorde for hvordan verden rent konfliktmæssigt ser ud i dag, med statistikker og diagrammer konkluderede han overraskende nok, at verdenen faktisk på nuværende tidspunkt var mere fredelig end tideliger. (Magnus Öbergs fulde PP-indlæg kan i øvrigt hentes på D-1480 portalen). Det næste spændende indlæg kom fra Anne Kjær Riechert, der er den første ”Peace Fellows” der er uddannet ved universitetet i Tokio.
Anne fortalte med entusiasme om sin uddannelse, arbejde og om de resultater hun har opnået i sit daglige virke i Tyskland. Som de øvrige indlæg kan Annes PP-indlæg hentes på portalen.

Et yderst festligt indslag var, da Distrikt Councellor Henrik Bjerre Christensen førte de fleste af de nuværende udvekslingsstudenter i distriktet til scenen, akkompagnement af Michal Jacksons ”We are the World – we are the children”.

Udvekslingsstudenter

Udvekslingsstudenterne blev på scenen mens DG Axel Lumholdt præsenterede gæstende guvernører og Innerwheels distrikts præsident DG Peter Koefoed Distrikt 1470, DG Peter Lindquist fra Distrikt 2390 (Sverige) og Conni Jæger-Hansen Innerwheel D 48.

Gæster

Efter frokost fik vi et blændende indlæg af Tommy Krabbe der med megen humor causerede om ildsjæle og trivsel i organationer – et indlæg der gav megen stof til eftertanke. Da Tommy er allergisk over for Power Point, kan hans indlæg desværre ikke vises på portalen.

Vor kommende DG Gudde Sødergren der i det daglige er fysioterapeut, fik herefter alle op at stå og deltage i en forrygende ”på stedet” gymnastik.

Gymnastik

Herefter begyndte selve årsmødet hvor programmet kan ses på portalen.

Et par punkter fra årsmødet skal dog nævnes her, idet IPDG Peter Chr. Juhlsgaard Jepsen efter sin beretning kaldte 6 personer på scenen for at overrækker dem PHF medaljer med safirer. De seks personer var AG Philip Green, AG Thomas Hansen, Distrikt Counsellor Henrik Bjerre Christensen, Foundation Chair Karsten Michael Sørensen, DICO 1 Jørgen Maaløv og AG Per Helwigh.

PHF med safir modtegere

Præsident Henrik Stirø-Larsen holdt et indlæg om E-club One of Denmark, hvor han fortalte om klubben og opfordrede travle rotarianere der måske ikke kunne finde tid til de traditionelle Rotary møder om at kigge ind på deres hjemmeside for at se om denne form er noget for dem.

Convention Chair Peter Müller orienterede om den kommende Convention i Toronto – Han fik i øvrigt tideliger på konferencen overrakt en fornem Aword fra RI, for sit arbejde med promovering af de afholdte Conventions.

Convention i Toronto 2018

DG Axel Brandt Lumholdt afsluttede herefter konferencen ved at inviterer alle til champagne og kransekage i kantinen, hvor Gert Barslund og Anne Geertsen underholdt med selvkomponerede og takkevækkende sange omkring sygdom og sorg.

DICO – Jørgen Maaløv