Et hjørne af rotary - tanker fra guvernøren - nyhedsbrev september 2022

Solen skinner (i hvert fald her), og der er gang i mange spændende aktiviteter i efteråret 2022.

Award-nomineringerne strømmer ind lige nu

Jeg er glad for den varme modtagelse som idéen om Award Show har fået. Det er dejligt at se, at der allerede er kommet 15 nomineringer og flere er på vej. Sidder du med et projekt eller en personlig indsats, som fortjener at blive delt og hædret, så er deadline på søndag d. 4/9. Nominer nu på https://bit.ly/d1450award

 Der bliver grin, gråd og gode diskussioner

Distriktskonferencen 2022 bliver et festfyrværkeri af debatter, spændende oplæg, overraskelser, netværkgod mad, Award Show, musik, dans og festligt samvær. DU er også velkommen! Måske er du endda heldig, at du kan deltage gratis? Spørg din præsident om klubbens to fribilletter er taget. Ellers kan du deltage med egenbetaling. Se programmet inkl. link til tilmeldinghttps://bit.ly/DIKO22 (early bird indtil 1/9)

 Walk’n’talk er win-win

Nogle klubber er godt i gang med at reformere måden vi mødes på i Rotary. Det traditionelle spise/foredrag-møde er ikke nødvendigvis den eneste eller bedste måde at mødes på. Nogle klubber kombinerer i større grad ordinære klubmøder med sociale aktiviteter, projekt-arbejde, virtuelle møder og møder på tværs af klubber for blot at nævne et par eksempler. Formen er fri og det står jer frit at vurdere, hvad der fungerer bedst hos jer.

Måske kunne et walk’n’talk-møde være et frisk pust i jeres møderække? I uge 40+41+42 vil Rotary i Danmark sammen gå 20 mio. skridt mod Polio. Dine skridt tæller også på bundlinjen, når sponsorer donorer penge til End Polio Now for hvert skridt vi går. Læs mere på https://bit.ly/polio20, og kontakt Anette Løwert på anette (at) lowert.dk, hvis du har spørgsmål.

 Det er det, de unge vil ha’ …

Lige nu er der god grund til at tænke på de unge i dit lokalområde. Vi har nemlig en række tilbud i Rotary, som både er billige og uden krav til indsats fra dig/klubben udover at henvise nogle unge til mulighederne.

 Rotary Young Leadership Award

Første mulighed er RYLA, der holdes 11.-13. november i Horsens. Prisen er kun 3.050 kr., som kan betales af den unge (20-30 år) selv, af jeres klub eller f.eks. af et lokalt firma, der vil sponsere (det kunne jo oplagt være en af deres egne medarbejdere).

Se mere på https://bit.ly/rylaD1450 og kontakt Jens Jakob Velasco Hansen på jakobkh (at) gmail.com, hvis du har spørgsmål eller tilmeldinger.

 To ugers erhvervsrettet inspirationsophold i UK

Mulighed to er 14 dages erhvervsophold i Midtengland
i april/maj 2023. Her får fire personer et skræddersyet praktikophold, hvor deltagerne (18+, der er ingen øvre aldersgrænse) bliver matchet med virksomheder indenfor eget erhverv/uddannelse. Det er gratis at deltage, man betaler blot flybilletten.

Læs mere på https://bit.ly/VSE2023

 Vidste du, at Rotarys første program for scholarships (GRSP), som gav unge mulighed for at rejse, opleve og lære på tværs af kulturer, blev grundlagt i Georgia, USA i 1946?

Lige nu er 42 unge mellem 18-25 år i gang med et ophold på college/universitet i staten Georgia. 9 (22 %) af de unge er fra Danmark!

  

Det sker lige om lidt …

1-2/10
Distriktskonference og
Award Show 2022

Holdes på Comwell Aarhus. Vær klar på at blive overrasket. For det bliver du! Early bird tilbud indtil 1/9.

Tilmelding: https://bit.ly/distriktskonference

13/10

Ny i Rotary

En aften med indblik og overblik. Med netværk og kammeratskab på tværs ad hele distriktet. Er du trådt ind i Rotary indenfor de seneste år og har du ikke deltaget før, så kom afsted nu. Du går derfra med mere end du kom med.

https://bit.ly/nyirotary (husk login)

11-13/11
RYLA

Send en ung ml. 20-30 år på RYLA. Det koster kun 3.050 kr.

https://bit.ly/rylaD1450

Inspiration for de videbegærlige …

Denne video fortæller på en levende og letforståelig måde, hvorfor mange klubber har problemer med at få nye medlemmer. Brug 13 min. og få stof til eftertanke. Se med på https://bit.ly/rothappy

En trend som vokser på tværs af mange brancher og ydelser er familieabonnementet. Læse mere om fænomenet her og brug efterfølgende 5 min. på at reflektere over, hvad det betyder for Rotary? Bliv klogere på https://bit.ly/familieabon

Hvem er vores (potentielle) medlemmer egentlig og hvad vil de? Læs om de fem generationer https://bit.ly/alderdiv

 PS: Har du en god idé, så husk at dele på https://bit.ly/idekasse

 Har du ris eller ros til dette nyhedsbrev, og tanker om fremtidig kommunikation mellem distriktet og dig, så skriv til undertegnede med dine input. På forhånd tak.

 De bedste hilsner

Thomas Korsgaard
Distriktsguvernør D1450
dg1450-2223 (at) rotary.dk
Mobil 2710 1826