Kurser og seminarer i Distriktet i 2021 og 2022

Oprettet af Claus Skovbjerg den 17.1.2021
Selvom vi er i en Corona tid, hvor vi ikke kan mødes, afholder det os ikke fra, at planlægge tidspunkterne for vores kursus og seminartilbud, for 2021 og 2022.
Derfor nærværende orientering, som jeg håber, kan inspirere mange til at deltage.
I kan finde alle kurser og seminarer omtalt på distriktets hjemmeside, hvor samtlige datoer og tilmeldingsskemaer findes, så det er bare om at komme i gang.

RLI

Det hold der er i gang, afsluttes her i foråret 2021.

Dernæst afvikler vi et kursus i efteråret, nærmere betegnet den 11. september og 9. oktober 2021. Vi forsøger at afvikle kurset på 2 dage, i stedet for tidligere 3 dage. Det kan måske gøre det nemmere for mange at deltage.

Der er allerede tilmeldt 12 deltagere, så efter princippet først til mølle, så vil jeg opfordre interesserede i at tilmelde sig, hvilket sker ved at udfylde det ansøgningsskema, som findes under kursusomtalen, blot ved at trykke på linket dertil.

Jeg vil kraftigt opfordre kommende Præsidenter og kommende Præsident-electer, da det giver en særlig god ballast, for at varetage en ledelsesfunktion i Rotary.

Det skal ikke afholde alle andre, vi har blot en målsætning i distriktets handlingsplan om, at så mange som muligt at vore Præsidenter har været på RLI.

Ansøgningsformularen sendes til undertegnede.

Vi gennemfører ligeledes et kursus på 2 dage i foråret 2022.

 

Ny i Rotary

Afholdes 2 gange, henholdsvis 23. september 2021 for alle optaget i 2020/21 samt 24. marts 2022.

Deltagelsen er gratis og tilmelding sker til undertegnede.

 

Klubudviklingsseminar

10 klubber i distriktet er i gang med at udvikle hver deres fremtidsplan, som skal understøtte udviklingen i hver deres klub.

Efter et indledende møde i oktober 2020, hvor alle klubber fik indlæg om fremtidsplanarbejdet, PR og medlemsudvikling, er alle klubber i gang med at udvikle den fremtidsplan der passer til deres egen klub.

Efterfølgende er afholdt virtuelle møder, hvor klubberne parvis har præsenteret deres plan for hinanden ,og man via denne dialog får feedback og sparring, som er med til at skærpe processen og arbejdet, så alle får den optimale fremtidsplan, som skal bruges i klubben.

Her i foråret vil alle klubber gå i gang med implementering, på hver deres måde i klubben.

Planerne er som udgangspunkt 3-årige, og er ikke alene et spørgsmål om medlemsudvikling, tværtimod. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er en facitliste, men at det væsentligste er, at hver klub udvikler en fremtidsplan, der lige netop passer til egen klubs DNA, mål for fremtiden, og at det er et klubprojekt, som alle kan se sig i, både dem der laver planen og medlemmerne i klubben. Man bør være fælles om at arbejde med udviklingen, for at nå et fælles mål.

Med baggrund i tilbagemeldingerne fra de klubber der er i gang, gentager vi naturligvis klubudviklingsseminaret/processen med nye klubber, og der er ingen begrænsning i hvor mange der må deltage.

Det vil ske ved et fælles opstart møde den 9. september 2021, virtuelle opfølgningsmøder i november og marts og afslutning 19. maj 2022.

Jeg kan kraftigt anbefale alle bestyrelser, Præsidenter og Præsident Electer til at overveje, om det ikke var en spændende proces at blive en del af.

Deltagelsen er gratis, som et tilbud fra distriktets side.

Tilmelding skal ske ved henvendelse til undertegnede på mail dg1450-1920 (at) rotary.dk

 

På gensyn

Dette var et oplæg, om de muligheder distriktet tilbyder, og jeg håber, at se en masse deltagere, på både de individuelle kurser, og det fælles seminar omkring klubudvikling.

Vi ses

 

Mange Rotary hilsner

Jan Aagaard

Distriktstræner

RD-formand 2020/21