KVINDEHAVEPROJEKT I GAMBIA KLAR MED HØST I APRIL.

Indsendt af Leif Fritsdal den 2.4.2019
7 Rotary klubber fra henholdsvis Billund, Brande, Give, Grindsted, Ringkjøbing, Skjern, Tarm og Videbæk har været fælles om et spændende haveprojekt, hvor 34 kvinder har fået hver deres jordlod.

Projektet er støttet af Rotary Danmarks Hjælpefond og har modtaget et Rotary District Grant.

SUND KOST 
Et haveprojekt til 128.000 kr. som fører til sundere kost for landsbyens beboere giver også øget velfærd, idet en del af udbyttet sælges på det lokale marked, fortæller projektets tovholder Preben Holmboe.

Den lokale projektleder (Ousman Bah) har siden projektets start i september 2018 arbejdet utrætteligt på, at alle dele af projektet skulle lykkes, så uden hans daglige indsats var haven ikke der, hvor den er nu.

FØRSTE HØST 
Alle haver er tilsået/plantet til med løg, tomater, forskellige slags kål, aubergine, okra samt en lokal urt som de kalder ”red tee” som bruges meget i deres madlavning, og hvor én af kvinderne allerede var klar til første høst i den første uge af april.

BUDGET
Vi oplever stor taknemmelighed over at Rotary og andre har bidraget økonomisk til projektet. Området har ikke fået regn i mange måneder, og derfor er der også etableret vandforsyning og meget andet. Læs hele rapporten om haveprojektet i Galloya.  

Den færdige rapport.

Regnskab