Indsendt af Claus Skovbjerg den 29.5.2022
17 klubber har deltaget i Klubudviklingsforløbene i de seneste funktionsår. Alle har arbejdet ihærdigt med at lave hver deres fremtidsplan for de næste 3 år, som er omdrejningspunktet for klubbernes udvikling i de kommende år.

Klubberne har udtrykt stor tilfredshed med seminarets indhold og mål, og derfor tilbyder vi alle klubber, at deltage i det nye klubudviklingsseminar, der starter op 29.september 2022 med at repræsentanter for hver deltagende klub mødes på Bygholm Landbrugsskole.

Kursets formål er, at inspirere og motivere klubberne, så de gennem seminaret og arbejdsprocessen, kan udvikle en fremtidsplan til konkret brug i deres egen klub, som de efterfølgende effektuerer.

Kurset er opbygget som et aktivt kursus, hvor distriktet sammen med klubber, der har udarbejdet fremtidsplaner, og er i gang med at effektuere dem, som man kan finde inspiration i til brug for egen plan og så dialog undervejs, så vi til sidst står med en plan for klubben, klar til effektuering.

Kurset er meget baseret på, at man arbejder med fremtidsplanen, både på startmødedagen, men også efterfølgende virtuelt, hvor klubberne inddeles parvis og fremlægger, får sparring og feedback fra hinanden, så man på den måde, kan få alle aspekter og inspiration med til fordel for ens egen plan.

Når fremtidsplanen er færdig og godkendt af ens klub, starter processen med at implementere planen i klubben.

I maj 2023 afholdes der afsluttende møde, hvor vi evaluerer med klubberne over forløbet og hvor langt man er nået og inspirerer til processens videre forløb.

Målgruppe

Eksisterende og kommende præsidenter samt bestyrelsesmedlemmer og udvalgsformænd i klubber, med interesse for at lave en fremtidsplan for at udvikle sin egen klub, som hviler på et fælles grundlag skabt af klubbens ledelse og medlemmer, så man både kan fastholde og tiltrække nye medlemmer.

Alle klubber er kontaktet med anbefaling om at deltage i det kommende udviklingsforløb.

Tilmelding til

Distriktstræner og formand for medlemsudvalget, Jan Aagaard,dg1450-1920 (at) rotary.dk, tlf. 2383 8844.